Badeferie, Novo-aktier eller hakket oksekød?
Torsdag stemmes fødevarechecken endeligt igennem. Mere end to millioner danskere kan dermed se frem til ekstra penge på kontoen.
Men det er ikke alle, der har tænkt sig at bruge pengene på det, de er tiltænkt.
- Jeg tror, at den kommer til at betale lidt af vores sommerferie, siger en af modtagerne af checken, Summer Georgalas, til TV 2.
Og hun er langt fra alene, viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Danica Pension.
Næsten halvdelen af de adspurgte danskere forventer at bruge checken på andet end mad.
Samtidig vil over en tredjedel sætte pengene i opsparing eller aktier, mens over 17 procent forestiller sig at bruge dem på fornøjelser eller diverse.
I undersøgelsen har deltagerne haft mulighed for at angive flere svar.
Penge ud af det blå
Ifølge Ida Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea, giver det god mening, at pengene ikke udelukkende havner i indkøbskurven.
- Vi kan generelt se, at når forbrugerne får penge ud af det blå, så går de ofte til andet, end det de er tiltænkt til, siger hun.
Men for nogle danskere lander pengene et tørt sted.
- For familier med en stram økonomi og mange munde at mætte kan det være svært at få det hele til at gå op. Her vil checken være en kærkommen håndsrækning, siger forbrugerøkonomen.
Selv blandt husstande med de laveste indkomster er det ikke alle, der planlægger at bruge pengene i supermarkedet.
Så meget får du med fødevarechecken
Mere end to millioner danskere modtager penge fra staten.
Blandt husstande med en årlig indkomst under 400.000 kroner vil næsten to ud af tre bruge pengene på fødevarer.
Godt hver femte i samme gruppe planlægger at sætte beløbet ind på en opsparing.
Arbejdsløse, studerende og pensionister, som er modtagere af checken, er samtidig blandt de grupper, hvor flest forventer at bruge pengene på mad.
Vant til høje priser
Når en stor andel planlægger at bruge pengene på andet end mad, hænger det sammen med, at danskerne gennem de seneste år har tilpasset deres forbrug til højere fødevarepriser.
Det vurderer cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert.
- Mange har allerede fundet den billigere kaffe og kigget deres indkøb igennem i sømmene for at finde alternativer, siger han.
For Louise Gjelstrup, der er studerende og modtager af fødevarechecken, betyder de ekstra penge dog, at hun kan skrue lidt op for kvaliteten i hverdagen.
Beløbet skal indgå i hendes daglige budget, men hun vil klart prioritere at bruge pengene på indkøb, når hun modtager tilskuddet.
- Næste gang jeg køber økologisk i supermarkedet, vil jeg gå efter noget danskproduceret og tænke, at det er min fødevarecheck, der går til det, siger hun.
Tallene viser også, at over en tredjedel planlægger at sætte pengene ind på opsparing eller investere dem.
- Totalt tosset, at vi får den
Ifølge cheføkonom Mads Moberg Reumert vidner det om, at danskerne stadig er forsigtige med deres penge.
- Vi ser et stort fokus på at øge opsparingen i banken. Mange vil gerne have stabilitet og polstre deres økonomiske sikkerhed – blandt andet på grund af den geopolitiske situation, siger han.
Den prioritering genkender Summer Georgalas, der er modtager af checken.
For hende bliver pengene blandt andet et tilskud til sommerferien.
- Jeg tror også, at der skal noget ind på vores datters børneopsparing. Men jeg synes ærlig talt, at det er totalt tosset, at vi får den, siger hun.
Unødvendig indsprøjtning
Og det er heller ikke fordi, den danske økonomi akut står og mangler en check, vurderer professor i nationaløkonomi Michael Svarer.
Han peger blandt andet på den høje beskæftigelse, stigende lønninger, lave inflation og en generelt styrket købekraft.
- Set fra samfundsøkonomiens side er der overhovedet ikke brug for denne her indsprøjtning, og vi skal passe på, at der ikke kommer for meget damp på kedlerne, siger han.
Samtidig understreger han, at effekten af selve fødevarechecken er begrænset.
- Effekten på den danske økonomi er relativt lille. Det er ikke et særligt stort beløb i forhold til økonomiens størrelse, og det er ikke den alene, der kommer til at vælte eller overophede økonomien, siger Michael Svarer.
Til gengæld peger han på, at den samlede række af økonomiske tiltag den seneste tid kan få større betydning.
Der er allerede flere initiativer, som i 2026 kommer til at øge danskernes rådighedsbeløb.
Det er blandt andet skattelettelser og lavere afgifter på el, sukker og kaffe.
Ikke på takeaway
Alligevel føler mange danskere sig fortsat økonomisk pressede, og de høje fødevarepriser kan have spillet en væsentlig rolle, vurderer professor i nationaløkonomi Michael Svarer.
- Vi kan se, at danskerne er mere bekymrede for økonomien, end udviklingen egentlig tilsiger. Når man møder højere priser i supermarkedet flere gange om ugen, kan det give indtryk af, at det går dårligere, end det faktisk gør, siger han.
I en tid, hvor økonomien fylder mere i bevidstheden hos mange, kan fødevarechecken ifølge privatøkonom Ida Moesby være en anledning til se nærmere på sit forbrug.
- Når der kommer ekstra penge i budgettet, er det værd at stoppe op. Man skal ikke se det som gratis penge og bare bruge dem på det første og det bedste, siger hun.
I stedet anbefaler hun at tage et grundigt kig på husholdningens madbudget.
- Det kan være en god anledning til at overveje, hvor pengene gør mest gavn. Lad være med at bruge det hele den første måned på takeaway, siger hun.
Fødevarechecken skal torsdag til afstemning i Folketingssalen. Med ændringsforslaget lægges der op til, at også lærlinge på erhvervsuddannelser kan modtage checken.
Efter planen vil folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.
