Er du også blevet snydt af denne reklametype? På Tiktok har 23-årige Emma Kupper fra Frederiksberg flere gange lagt mærke til én bestemt reklametype, når hun har scrollet ned igennem appen.
En måde at reklamere på, som hun ofte har følt sig både irriteret og provokeret af.
Men det var først, da hun som jurastuderende havde faget markedsføringsret, hun blev bevidst om, at der juridisk kunne være noget at komme efter i reklamerne.
For mens hun tror, hun swiper gennem en influencers billeder på Tiktok, bliver hun pludselig sendt ind på en webshop. Uden selv at have ønsket det.
Og netop det, mener to eksperter, kan være vildledende og aggressiv markedsføring.
En problematisk metode
Reklamerne på Tiktok består af et opslag, hvor det for brugeren ligner, man kan swipe mellem flere billeder. Et såkaldt karrusel-opslag, som er helt almindeligt at bruge for indholdsskabere på platformen.
TV 2 Echo har fundet eksempler fra tre danske virksomheder; Soundliving, Aya-S og Winterstudio.
Her ligner det et almindeligt karrusel-opslag og har henholdsvis teksterne "Min ønskeliste 2025", "Fem grunde til, at jeg stoppede med at bruge penge på tøj og kaffe", og "Tre grunde til du ikke skal købe nye smykker".
Teksterne giver en indikation på, at man kan swipe sig til svaret. Men ved et swipe ryger man i stedet direkte ind på en hjemmeside.
Og netop den metode kan være problematisk, mener Jan Trzaskowski, der er professor i jura på Aalborg Universitet og ekspert i markedsføring.
- Som forbruger giver teksten og reklamens udtryk en forventning om, at man skal have mere indhold. Men forbrugeren får noget helt andet, og derfor kan der være tale om vildledende og aggressiv markedsføring, mener Jan Trzaskowski.
- Selvom man kan gennemskue, at det er reklameindhold, fordi der står "reklame" eller "ad", kan man ikke forudse, at man bliver sendt videre ind på en virksomheds hjemmeside, siger han.
Det er elementer, der indikerer, at der er tale om vildledende og aggressiv markedsføring, fortæller Jan Trzaskowski, der understreger at det i sidste ende er op til domstolene at vurdere.
Længere nede i artiklen svarer en af virksomhederne på kritikken.
'Føler mig snydt'
Emma Kupper bruger ofte Tiktok og føler derfor, at hun burde kunne gennemskue den nye type reklame. Alligevel har hun flere gange oplevet at "falde i fælden" og ende på en hjemmeside mod sin vilje.
- Jeg føler mig snydt. Det går så hurtigt, og så er man pludselig inde på en helt anden hjemmeside, man ikke har sagt ja til, fortæller hun.
Den beskrivelse genkender man også hos Forbrugerrådet Tænk.
Ifølge dem ligger reklamerne i gråzonen for god markedsføring.
- Resultatet er, at forbrugerne bliver taget ved næsen, fordi de forventer noget andet end det, de får, siger forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, Peter Grønlund Holm.
Reklamemetoden er endnu et skridt i retningen af, at funktioner på sociale medier går ud over forbrugeren, og at flere får dårligere og dårligere oplevelser med markedsføring på sociale medier, mener han.
- Både annoncørerne og influencerne udnytter det til at trække folk ind på hjemmesiden, og Tiktok udnytter funktionen til at sælge flere reklamer, hvilket er problematisk.
Virksomhedernes ansvar
TV 2 Echo har rakt ud til to af de indholdsskabere, som optræder på billederne i Tiktok-reklamerne. Den ene, der medvirker i reklamen for Soundliving, Mathilde Kofoed, forklarer, at hun ikke har haft noget med reklameopsætningen at gøre og derfor ikke var klar over, at der blev lavet et såkaldt karrusel-opslag.
Den anden er ikke vendt retur, og den tredje har ikke været mulig at identificere.
Som udgangspunkt er det også virksomhederne, der har ansvaret for, at deres reklamer ikke er vildledende og lever op til lovgivningen, fortæller juraprofessor Jan Trzaskowski.
Til kritikken af reklamerne svarer ejer af Aya-S, Aya Steiner, i en mail, at de tager god markedsføringsskik seriøst, og derfor "noterer de sig eksperternes observationer".
- Det har aldrig været vores hensigt at vildlede, men derimod at præsentere vores univers på en engagerende måde.
Hun skriver, at virksomheden vil ændre deres interne processer for at sikre, at deres reklamer fremadrettet "altid lever op til både lovgivning og vores kunders forventninger".
TV 2 Echo har spurgt ind til, hvordan de sikrer dette, men har ikke fået svar inden deadline.
De øvrige to virksomheder, som har benyttet sig af lignende reklamer, Soundliving og Winterstudio, er ikke vendt tilbage på TV 2 Echos henvendelser.
Træt af at blive snydt
Spørger man Tiktok, der lægger platform til reklamerne, så er svaret også klart:
Denne type reklame falder under kategorien Clickbait i deres annonceringspolitik. Og det er imod deres regler, fordi karrusel-opslagene indeholder vildledende elementer.
- Annoncer må ikke skabe falske forventninger om, hvordan de vil fungere, eller hvordan brugere vil interagere med dem, siger Lukasz Lindell, der er Senior Policy Communications Manager i Tiktok Nordics.
Annoncører, der overtræder Tiktoks politik, kan få deres annoncer fjernet, eller deres konti suspenderet, fortæller han.
Reklamerne, TV 2 Echo henviser til, er ikke længere aktive, og Tiktok har derfor ikke selv fjernet dem.
Alligevel kunne Tiktok sagtens gøre mere for at undgå reklamer som disse og beskytte sine brugere bedre, mener Peter Grønlund Holm fra Forbrugerrådet Tænk.
Herunder eksempelvis at screene reklamerne yderligere, inden de bliver bragt.
- Sociale medier, som Tiktok, har separate reklametjenester, hvilket gør, at de kan være langt mere involverede i, hvilke kriterier reklamer skal overholde, før de kan blive vist på platformen, siger han.
I fremtiden håber Emma Kupper også, at virksomhederne bliver mere reelle med deres indhold.
Hun er nemlig træt af konstant at skulle være på vagt som forbruger for ikke at blive snydt.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at virksomhederne i højere grad tænker på deres egne interesser og ofte laver nye, kreative reklametyper, der manipulerer mig som forbruger, i stedet for at lave gode, troværdige reklamer. Det gør, at min tillid til virksomhederne bliver svækket, lyder det fra Emma Kupper.
