For den 17-årige hf-studerende Lulu Isabella Lintrup Larsen er det ikke kun undervisningen på VUC Lyngby, der fylder i hverdagen.
Hun oplever også et miljø på skolen præget af kontrol, hvor elever holder øje med hinanden og vurderer, hvem der er "en god muslim".
- Folk er meget efter hinanden om, hvem der er den bedste muslim, siger hun til TV 2.
Hun er selv konverteret til islam, men oplever, at hendes dansk-serbiske baggrund bliver brugt imod hende.
- Hvis du ikke er fra et mellemøstligt land, er du ikke lige så god, siger hun.
Føler sig holdt øje med
Ifølge Lulu Isabella Lintrup Larsen bliver der blandt andet holdt øje med, om hun faster under ramadanen, og hun har gentagne gange følt sig utilstrækkelig.
- Det er ikke rart, når andre går mere op i én, end man selv gør, og begynder at træffe beslutninger på ens vegne, siger hun.
Hendes oplevelser flugter med en række dokumenterede problemer med negativ social kontrol, som Berlingske har beskrevet på baggrund af tilsynsdokumenter fra tre gymnasiale uddannelser i hovedstadsområdet.
Det drejer sig om VUC Lyngby, der blandt andet har en hf-linje, og de to almene gymnasier Københavns Åbne Gymnasium og Ørestad Gymnasium, der alle har en høj koncentration af elever med ikkevestlig baggrund.
De tre skoler har det tilfælles, at de er udtaget som de eneste i det såkaldte parallelsamfundstilsyn, der skal forhindre udviklingen af parallelsamfund i uddannelsessektoren.
En religiøs psykose
Lulu Isabella Lintrup Larsen er langt fra alene om at opleve social kontrol i skolen.
Det fortæller 22-årige Sihaam Mahamoud, som i dag læser på DTU, men tidligere har oplevet lignende kontrol i både folkeskolen og gymnasiet.
- Der var elever, der holdt øje med, hvad man spiste og kiggede i ens madpakker. Der blev også holdt øje med, om man talte med det modsatte køn, siger hun.
Til fester blev der desuden holdt øje med, om man drak alkohol, og det kunne hurtigt blive til rygter, siger hun og understreger, at presset var særligt tydeligt under ramadanen.
- Det var, som om folk havde en religiøs psykose, der gjorde, at de skulle holde øje med en konstant, siger hun og forklarer, at man kunne ende med at gemme sig på toilettet eller i kælderen for at spise eller få andre til at købe mad for sig, siger hun.
Hun oplevede, at det kunne føre til mobning.
- Man kunne få at vide, at man var en dårlig muslim. På mange måder er det et rygtesamfund. Så tingene spredes utrolig hurtigt, og man er aldrig fri for at skulle høre på det. Så det er en konstant mobning, når man bliver taget i noget, siger hun.
Hører ingen steder hjemme
Ifølge rektor på VUC Lyngby, Jesper Skibsted Als, hører den sociale kontrol "ingen steder hjemme".
- Det skal ikke høre hjemme på vores skole eller på nogen andre skoler, siger han til TV 2.
Han understreger samtidig, at kontrollen ofte foregår i det skjulte, og den vurdering genkender rektor Inger Voller fra Ørestad Gymnasium.
- Vi ser nogle gange, at en elev fra den ene dag til den anden måske trækker sig fra fælleskabet, ikke ønsker at deltage i en fest eller tager tørklæde på, selvom de ikke haft tørklæde på før. Det er små tegn, som tit foregår subtilt, så vi ikke har mulighed for at få øje på det, siger hun.
Hun understreger, at skolen både reagerer med sanktioner – fra påtaler til bortvisning – og arbejder med elevernes dannelse og fællesskabsforståelse.
Begge skoler efterlyser flere redskaber og mere viden til systematisk at opspore social kontrol.
Gælder langt flere skoler
Formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, slår fast, at problemet ikke er begrænset til de tre skoler.
- Det er et problem flere steder, og vi er utroligt optagede af, at vi får løst det nu, siger hun og anslår, at det hvert fald gælder 10-15 skoler.
Hun peger på, at der på skoler med mange elever med anden etnisk baggrund kan opstå "en skole i skolen", hvor andre normer begrænser nogle elevers frihed.
- Vi vil gerne have en elevfordeling, der gør, at hver enkelt gymnasium afspejler det lokalsamfund, de ligger i. Sådan at vi ikke får polariserede, opdelte gymnasier, hvor elever med anden etisk baggrund går et sted og de andre et andet sted. Vi har godt af at gå i skole med hinanden, siger hun.
Samtidig efterlyser hun en stærkere indsats på skolerne og mindre berøringsangst blandt lærere. Hun foreslår blandt andet efteruddannelse til lærerne i, hvordan man griber den unge på en god og tillidsbaseret måde.
Dybt bekymrende
Sagen har også fået politiske reaktioner. En gymnasieaftale fra 2021, der skulle modvirke skæv elevfordeling, faldt til jorden, og siden er der ikke kommet en ny løsning.
Det på trods af, at en undersøgelse fra 2018 lavet for Undervisningsministeriet pegede på udbredt social kontrol på gymnasierne.
- Det er dybt bekymrende, at der bliver udøvet social kontrol, og vi bliver nødt til at få gjort op med den berøringsangst, der er i uddannelsessystemet, lyder det fra Danmarksdemokraternes Inger Støjberg.
Også Morten Dahlin (V) kalder det uacceptabelt, og mener, at det skal være lettere at smide elever ud.
- Social kontrol hører ikke til her i landet. Og slet ikke på skoler. Det skal der sættes en stopper for, siger han.
Det har ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra fungerende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
