Det danske band Aphaca har med sange som 'En drøm om et menneske' og 'Smelter under månen' hurtigt gjort sit indtog på den danske musikscene.
Nu får filmen om de københavnske musikere snart premiere i biograferne. Det sker den 13. maj.
Instruktøren Emil Næsby har fulgt medlemmerne allerede fra, før de slog slog igennem.
- Jeg håber, at publikum føler sig spejlet i, at dét, du drømmer om, også koster. At livet giver knubs. At det gør godt, men også gør ondt, at gøre det du helst vil. Du skal passe på dig selv og dit hold, dine nærmeste og hvis I står sammen, kan I klare det hele. Sådan er det i en gruppe og i en familie, siger Emil Næsby i en pressemeddelelse.