Et flertal i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har tænkt sig at genindføre klassens time.
Det skriver DR.
Det sker efter, at Enhedslistens skoleordfører fra flere lærere og elever er blevet fortalt, at den nuværende ordning med klassens time, som ikke er skemalagt, ikke fungerer optimalt.
Enhedslisten stiller derfor - sammen med SF, De Konservative og De Radikale, forslag om at genindføre klassens time, så eleverne for en forudsigelig ramme, hvor de kan styrke klasens fællesskab og løse diverse konflikter og udfordringer.
Forslaget ventes at blive vedtaget på det næste udvalgsmøde.