Søndag starter med sol her til morgen, og det klare vejr fortsætter op gennem formiddagen.
Det skriver TV 2 Vejret.
I løbet af eftermiddagen trækker flere skyer ind fra vest, som stedvis kan skygge for solen, men vejret holder tørt hele dagen.
Vinden er aftaget markant siden det kraftige blæsevejr i går, og selvom den tiltager en smule i løbet af eftermiddagen, vil det føles langt mere behageligt at opholde sig udenfor.
Forårsvarmen er dog endnu ikke helt tilbage. Temperaturen topper mellem 10 og 13 grader i eftermiddag. Og det er ikke nok til at dagen ender i kategorien forårsdag - for ifølge TV 2 Vejret skal der 15 grader til, før dagen får den status.