Det er ikke nogen ny historie. Men for Gunni Ærtebjerg var det alligevel et trist syn, da han forleden tjekkede den ruse, han har ude i Isefjorden for at fange rejer.
Samlet facit efter tre nætter med rusen ude var tre roskilderejer og fem hesterejer. Og den fangst bekræftede Gunni Ærtebjerg i, at den ellers så smukt beliggende fjord på Sjælland efterhånden er mere død end levende.
- Før ålegræsset i Lammefjorden (der er en gren af Isefjorden, red.) forsvandt i 2018, fangede jeg normalt i april i én ruse mindst et halvt kilo rejer per nat! skrev Gunni Ærtebjerg forleden i et opslag på Facebookgruppen med det alarmerende navn Red Isefjorden.
Langt til rejemad
I et økosystem som Isefjordens er ålegræsset essentielt for både rejer, tanglopper og den fiskeyngel, som er byttedyr for større fisk i havets fødekæde. Men de senere år har ålegræsset været så godt som forsvundet.
Da TV 2 ringer til Gunni Ærtebjerg, er der langt til en udsigt med en portion friskpillede fjordrejer til frokost.
- Sidste år skulle jeg fiske i tre nætter for at have til en mad, forrige år var det fem, men i år er de så godt som væk, fortæller Gunni Ærtebjerg.
En årsag til det usædvanligt ringe udbytte kan være en vandtemperatur, der ligger et par grader under det sædvanlige efter en lang og kold vinter.
Men det overordnede billede lyver ikke. Og Gunni Ærtebjerg kender alt for godt synet og symptomerne på et indre farvand i nød.
- Før 1981 havde vi ikke haft iltsvind overhovedet. Siden har vi haft det hvert evig eneste år, siger han.
Står for 90 procent af udledning
Gunni Ærtebjerg er en grand old man, når det handler om de danske farvandes velbefindende eller mangel på samme.
I mere end 30 år havde han ansvaret for overvågningen af forureningen i de danske farvande som ansat i Miljøstyrelsen. Det var her, Gunni Ærtebjerg begyndte at se fænomenet iltsvind brede sig og bide sig fast i det danske ordforråd.
Nu er han som pensioneret marinbiolog gået til kamp for at redde den lokale fjord og et dansk havmiljø, hvor ord som fedtemøg og fiskedød klæber sig til. I høj grad på grund af kvælstofudledning fra landbruget, siger Gunni Ærtebjerg.
- I Isefjorden stammer 90 procent af kvælstofpåvirkningen fra landbruget og tallet er 96 procent i Lammefjorden. Det er langt over det generelle billede andre steder, hvor landbruget står for 70 procent.
Skruer man tiden 50 år tilbage, var der klart vand og ren havbund. Der vimsede ålekvabber og savgylter i ålegræsset, der var børsteorme og muslinger, og på en sommerdag kunne man træde på genstridige skrubber, når man gik ud for at bade i det lave vand. Havet emmede af liv. Endnu da.
- Landbrugets kvælstofforbrug blev firedoblet over en periode fra 1950'erne og til sidst i 1970'erne. Det skabte en tilsvarende udledning af kvælstoffer i kystvandene, og det kunne de ikke holde til, siger Gunni Ærtebjerg.
Økosystem i sammenbrud
Stiig Markager er professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet og har har hørt historier som den fra Isefjorden før.
- Det fortæller den historie, der har været fortalt mange gange efterhånden. Om et økosystem, der er brudt sammen, siger han til TV 2.
Også den aarhusianske forsker peger på landbrugets rolle med negativt fortegn for vores vandmiljø.
- Vi har udledt alt for mange næringsstoffer i alt for mange år. De næringsstoffer er i økosystemet og ligger nede i havbunden som et lag af sort mudder på dybere vand eller – når man kommer længere ind, en blanding af sand og organisk stof i en blanding af sand og mudder, siger Stiig Markager.
Det er en historie, som har gentaget sig siden 1999, hvor Miljøstyrelsen begyndte at pege på sammenhængen mellem overforbrug af gødning og iltsvind.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at det samlede areal af iltsvind er mere end firedoblet siden 2010 og dækkede i 2023 et område på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen.
Medvind for bønderne
Men selvom landbruget har stået for skud også i den nyligt overståede valgkamp, er der stadig masser af medvind for bønderne.
Især en forklaring om, at spildevand fra byerne har fået skyld for at være fuldt på linje med landbruget som den store synder.
En undersøgelse fra Common Consultancy i sommeren 2024 påviste således, at 48 procent af danskerne stadig peger på spildevand som årsag til iltsvind i det danske havmiljø.
Stiig Markager tager noget, der lyder som en dyb indånding.
- Det er frustrerende, da det er helt forkert. Cirka 5 procent af kvælstoffet kommer fra rensningsanlæggenes almindelige drift og overløb er skyld i mindre end 1 procent på de nationale tal, siger han.
Dygtigt lobbyarbejde
Ifølge professoren har landbrugsorganisationerne været fremme i røjserne for at påvirke den offentlige meningsdannelse hos både politikere og den menige dansker. Og det med succes.
- Det er dygtigt lobbyarbejde, men også … hvad skal man kalde det …løgn. Fordi tallene er dokumenterede, og når man så bare hiver andre tal op, er det ikke sandt, siger Stiig Markager.
Men når man hører om, at der under skybrud løber millioner af liter spildevand ud i have og fjorde fra byer, så er det vel forurening?
- Den forurening, man kunne kalde den bakterielle forurening, er et problem, hvis du gerne vil bade, men det går hurtigt over af sig selv. Jeg mener, at Københavns Havn havde fem dage med badeforbud sidste år, så det er måske til at leve med, i betragtning af at det er meget dyrt at få renset det sidste med, siger Stiig Markager.
Håbet er ikke ude
Tanken om spildevand fra husholdning og industri kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Men selvom forureningen derfra er klam, er det ikke dén, der skaber iltsvind, fedtemøg og liglagner i danske farvande.
- Urenset spildevand lyder frygteligt ulækkert, og det er det også. Men meget af det, der bliver ledt ud, er blevet filtreret forinden. Alt i alt udgør det mindre end 1 procent af næringsstofferne i det store regnskab, siger Stiig Markager.
Tilbage hos Gunni Ærtebjerg er der ikke det store håb om at se 2026 blive et stort år for fjordrejerne.
- Isefjorden er så smadret, at det kommer til at tage tid. Det er over 590 tons, som skal reduceres fra den sydlige del af fjorden, fortæller han.
Er der overhovedet håb?
- Ja, det er der, men kvælstofudledningen skal langt ned. Vi har set før, at hvis man nedsætter kvælstofudledningen, får fjorden det forbløffende hurtigt bedre, siger Gunni Ærtebjerg.
