Et ældre ægtepar mistede i januar livet efter et skyderi.
Nu viser det sig, at der kan være tale om en tragisk ulykke. Sagen efterforskes som uagtsom manddrab. Det oplyser Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.
Ifølge mediet tyder meget på, at der er tale om en vådeskudsulykke.
Der er tale om en 80-årig kvinde og en 83-årig mand, der afgik ved døden i forbindelse med et skyderi på en adresse på Gillelejevej i Esbønderup.