Café Ålholm Bodega, som ligger på hjørnet af Roskildevej og Aalholmvej i Valby, er nu sat til salg for den yderst overkommelige sum af 0 kroner.
Det lyder måske for godt til at være sandt, og der er dog også en betingelse, man skal være opmærksom på. Det skriver lokalavisen KøbenhavnLIV.
Hvis man køber den 100 år gamle bodega, forpligtiger man sig også til at lydisolere stedet.
TV 2 Kosmopol har tidligere skrevet om, hvordan karaoke-støj fra kunderne fældede stedet efter mange naboklager. Og derfor var Café Ålholm Bodega nødt til at lukke 1. december 2025 efter en to år lang retssag.