Denne artikel er en genudgivelse. Vi synes, den fortjener at blive læst igen.
32-årige Sofia Batko Larsen har altid elsket genbrug.
Og i efterhånden mange år er hun med jævne mellemrum taget på genbrugsjagt.
Dengang, hun begyndte, var det "virkelig sjovt".
Men nu er der kommet skår i glæden.
For når Sofia Batko Larsen forlader sit hjem i Hedehusene for at jagte genbrugsfund, løber hun igen og igen ind i flere tendenser, som ifølge hende "ødelægger hyggen" ved genbrug.
Hun oplever nemlig, at priserne er stukket helt af i især København, og derfor er det aldrig dér, hun genbrugsshopper.
- Det giver ikke så meget mening for mig, når genbrug er lige så dyrt som at handle i almindelige butikker, siger hun.
Og så har hun efterhånden svært ved at finde den nedre grænse for, hvad andre tror, de kan tjene penge på.
- Det er jo helt sindssygt, siger hun.
Halvtomme cremer og parfumer
Eksempler har Sofia Batko Larsen efterhånden mange af - og de er især fra de loppesupermarkeder, som også er blevet populære i hovedstadsområdet.
Det er brugte madcontainere fra IKEA til nærmest samme pris som en ny. Brugte bh'er.
Og ikke mindst er det halvtomme makeup-produkter, halvtomme cremer og brugte parfumer.
Værst var det, da hun faldt over en hel kasse med halvbrugte produkter. Der var en brugt Dove-bodylotion, som kostede mere, end en ny koster i Normal.
Da hun så det, kunne hun ikke lade være med at grine.
For hun kan slet ikke se, hvad det har at gøre i en genbrugsbutik.
- Jeg har ikke lyst til at røre det med en ildtang. Det er så grænseoverskridende, siger hun.
Nogle af grundene til, at hun handler brugt, er klimahensyn, og at hun holder af, at vi genbruger i stedet for bare at smide væk.
Men her sætter hun grænsen. Ikke mindst fordi hun er uddannet inden for sundhedssektoren, og derfor kan hun se mange hygiejnemæssige udfordringer i det.
- Inden man sætter noget til salg, bør man spørge sig selv, om man selv ville have lyst til at købe det brugt, mener hun.
Fjerner snavsede varer
Det er blandt andet i forskellige Kirppu-loppesupermarkeder rundt omkring i Storkøbenhavn, at hun har oplevet det.
Fra Kirppus direktør, Morten Bøjland, lyder det, at han "sagtens kan forstå, hvis en kunde bliver forundret, hvis de støder på en vare i en genbrugsbutik, der fremstår uhygiejnisk".
- Det er ikke meningen med genbrug, og det er heller ikke den generelle oplevelse i vores butikker. Langt de fleste, der sælger hos os, ved, at rene og velholdte varer giver det bedste salg, skriver han i en skriftlig kommentar.
Morten Bøjland skriver desuden, at Kirppu har klare retningslinjer for, hvad der må sælges i forretninger.
Det må blandt andet ikke være upassende, og personalet forbeholder sig retten til at fjerne varer, der ikke lever op til det.
Derefter kontakter de standejeren selv.
Det kan eksempelvis være snavset tøj eller beskidte madcontainere.
Han oplever også, at der er forskel på, hvad kunderne ser som en brugbar vare, når det kommer til kosmetik.
Så de lader det være op til den enkelte, hvad der er genbrugsguld - selvfølgelig inden for rammerne af retningslinjerne.
- Mange af vores kunder bliver faktisk glade, når de finder en kvalitetscreme - uåbnet eller ej - som de ellers ikke ville have haft råd til at købe fra ny, skriver han.
Grådigt
På det sociale medie TikTok har Sofia Batko Larsen flere gange delt videoer, hvor hun italesætter de "ulækre" varer, hun finder på hylder.
Og hun er ikke den eneste, der støder på det og har fået nok af det.
Hun peger nemlig på, at kommentarsporet er fyldt med mennesker, som giver hende ret.
I de år, hun har interesseret sig for genbrug, oplever hun, at der er sket et skred i vores forhold til genbrug.
- Tidligere tænkte man bare, at man skulle af med sine ting, og så var det positivt, hvis man fik en smule penge for det, siger hun.
Men sådan er det ikke længere, oplever hun.
Og hun frygter, det ikke kan ændre sig.
Hun så forleden et par brugte, beskidte sko, som var sat til salg for 300 kroner.
Den slags er "grådigt", mener hun.
- I dag har jeg en forestilling om, at man skal have en så stor fortjeneste som overhovedet muligt ud af det, man har derhjemme, siger hun.
Kan det ikke være, at nogen sætter prisen højt, fordi de har brug for pengene?
- Det tror jeg helt klart. Hvis man bruger et loppesupermarked, skal de jo have noget af ens fortjeneste. Og det gør også, at man automatisk har lyst til at sælge tingene til en højere pris, siger hun.
Stigende priser
Men hun peger på, at der er mennesker, som ikke har råd til at købe nyt og derfor må ty til genbrugsbutikkerne.
- Så det giver ingen mening, hvis dem, der af økonomiske årsager skal handle i genbrug, ikke har råd til det.
De seneste år har der da også været flere historier om, at genbrugsbutikker har slået omsætningsrekorder.
Og Genbrugsindekset for 2024, der er udarbejdet af Den Blå Avis, viste, at 71 procent af danskerne har købt brugte ting for at spare penge.
- Vi ser typisk en stigning i, at folk køber og sælger brugte ting for at spare penge, når der har været økonomisk usikkerhed, for så kommer klimaet i anden række, har presseansvarlig for DBA, Julie Schoen, til Ritzau i den forbindelse.
Flere medier har da også beskrevet, at priserne på genbrug er steget - ikke mindst på grund af stigende el- og huslejepriser.
Eksempelvis har Røde Kors sendt nye prisvejledninger ud til sine genbrugsbutikker, som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet.
Det havde til hensigt at prissætte mærketøj og mere eksklusive varer højere, skrev avisen.
- Vi forestiller os, at dem, der går efter mærketøj og mere eksklusive varer, gerne betaler lidt ekstra, har Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors, sagt til Kristeligt Dagblad.
