En 26-årig mand er blevet sigtet for at sælge receptpligtig medicin via Snapchat. Det oplyser Københavns Politi, der fandt frem til manden under en digital politiaktion målrettet narkosalg på nettet.
Den 26-årige mand, der er bandemedlem, blev sammen med en 25-årig kvinde fundet i besiddelse af 750 Pregabalin-piller samt et større kontantbeløb, svarende til et forudgående salg af knap 800 Pregabalin-piller.
Pregabalin er et receptpligtigt lægemiddel, der bruges til behandling af kroniske nervesmerter.