Det kendte sportsbrand 'Planet Nusa' må nu lukke en af deres butikker og cafeer i København.
Det oplyser Planet Nusa til Detailwatch.
Planet Nusa forklarer, at lukningen sker i forbindelse med omkostningsbesparelser, samt en strategisk tilpasning til et marked, der ifølge virksomheden er præget af ”øget kompleksitet og ændrede forudsætninger”.
- Da vi allerede har to butikker i København, vælger vi nu bevidst at konsolidere vores fysiske tilstedeværelse, udtaler Mille Skat Kofoed, der sammen med Kristine Esmer grundlagde Planet Nusa i 2018.
Planet Nusa butik og Café åbnede i december 2023 på adressen i Sankt Peders Stræde i det Indre København. Lokalet vil dog ikke stå helt tom, da Planet Nusa har planer om at bruge det til events.
Fremover kan den fysiske butik derfor kun findes i butikken på Frederiksberg, der åbnede tilbage i 2022.