Snart udvides Rødovre Kommune med 113 lejligheder og 36 rækkehuse.
De mange nye boliger skal til sammen udgøre det nye boligkvarter Egehaven, lyder det i en pressemeddelelse fra Alfa Development, som står bag byggeriet.
Mandag er der første spadestik på projektet - men inden længe bliver boligerne sat til salg, lyder det fra udviklerne.
Egehaven skal ligge ved siden af Irmabyen, som er det seneste byudviklingsprojekt i Rødovre.