Københavns Politi arbejder torsdag morgen på Valby Langgade i København, hvor der har været brand i en frisørsalon.
Det oplyser vagtchef, Anders Frederiksen, til TV 2 Kosmopol.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.40 og i forbindelse med slutningsarbejdet har Valby Langgade været afspærret i begge retninger. Afspærringer er klokken 08.30 ophævet igen.
Politiet arbejder dog fortsat i området med både patruljer og hunde, oplyser vagtchefen.
På ruden til frisørsalonen er der angiveligt mærker, som kan ligne skudhuller. Men det afviser Anders Frederiksen, er tilfældet:
- Det er bestemt ikke vores vurdering, at der har været skudt, og det er heller ikke vores styrende hypotese. Vi vurderer, at mærkerne på ruden er påført på anden vis eksempelvis med en bushammer for at ødelægge ruden og antænde branden, uddyber han og tilføjer, at man efterforsker, om branden er påsat.
Politiet har klokken 08.30 ingen tidshorisont for, hvor længe de forventer at arbejde på Valby Langgade.