Øresundslinjen har i år haft sin bedste november måned i 17 år målt på antallet af gående passagerer.
Det skriver Molslinjen A/S, som driver Øresundslinjen, i en pressemeddelelse.
I alt har 272.311 passagerer steget om bord på en af linjens to færger til fods. Og det er særligt en type gæster, der er med til at drive tallet op.
- Vi ser en stor stigning i antallet af tura gæster. Altså gæster, der sejler frem og tilbage en 5-6 gange mens de nyder et måltid mad på en af færgens restauranter. Det er et koncept som særligt svenskerne er glade for, lyder det fra Jesper Maack, der er PR & Communication Manager ved Molslinjen A/S.