Nordsjælland er den politikreds, hvor der indtil nu er blevet anmeldt flest indbrud i julen.
Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet ifølge Ritzau.
Indtil videre har politikredsen modtaget 185 anmeldelser.
Julen er højsæson for indbrud i private hjem, og Rigspolitiet opgør dagligt antallet af anmeldelser i perioden fra 12. december til 4. januar.
Indtil videre er der i perioden i år registreret 928 anmeldelser om indbrud på landsplan. Politiet betegner det som juleindbrud, når det er sket fra 19. december.