Hos Dansk Erhverv på Slotsholmen i København er man rasende over den udbredelse af handel med kopivarer, som TV 2 Kosmopol i de seneste uger har afdækket.
– De unge er blevet fartblinde. Jeg tror ikke, de tænker på, at de krænker en masse rettigheder, når de gør det, forklarer Betina Schiønning, fagchef i Dansk Erhverv, om unges omfattende køb af forfalskede varer.
Derfor ønsker organisationen nu, at køb af kopivarer til privat brug skal gøres ulovligt.
Tusinder af danskere betaler til organiserede kriminelle
Selvom det i dag er ulovligt at producere og sælge kopivarer, er det fortsat lovligt for private at købe kopier til eget brug. Og det vælger tusinder af danskere at gøre – særligt unge.
Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen har næsten en tredjedel af danske unge mellem 15 og 24 år bevidst købt kopivarer.
I interview med TV 2 Kosmopol advarer både Toldstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen kraftigt imod kopikøb.
Repræsentanter fra begge styrelser forklarer, at pengene fra kopivarer finansierer grov kriminalitet af de organiserede kriminelle, som står bag produktionen og salget. Bl.a. kan man som køber risikerer at medfinansiere trafficking, våbenhandel og terror.
– Det er ikke en victimless crime. Man risikerer at støtte bagmænd, der også er med til at finansiere terrorisme. Det er et faktum, har Trine Dancygier, funktionsleder i Toldstyrelsen, tidligere udtalt til TV 2 Kosmopol.
En etableret tendens blandt de unge
Styrelserne kæmper dog en svær kamp mod en allerede etableret tendens – særligt blandt unge.
Flere kilder forklarer, at markedet er enormt og let tilgængeligt. En række unge, som TV 2 Kosmopol har talt med, oplever også, at køb af falske mærkevarer er socialt acceptabelt.
– De fleste på vores årgang gør det. Vi går i 8. klasse, fortæller Malte Green fra Frederiksberg, da han møder TV 2 Kosmopols reporter sammen med to venner.
Særligt apps og hjemmesider til kinesiske e-handelsplatforme har gjort handlen mellem privatpersoner og illegale producenter nem.
Tænker I over konsekvenserne ved at købe kopier?
– Når man køber tingene, så tænker man ikke rigtig selv over det, forklarer 13-årige Ayoub Elias Schmidt fra Frederiksberg.
En kulturændring, der går den gale vej
Hos Dansk Erhverv genkender man de unges udtalelser.
– Vi oplever en kulturændring, der går den gale vej, udtaler Betina Schiønning med henvisning til danskernes massive forbrug af kopierede luksusbrands og falske mærkevarer.
Hun bider særligt mærke i de unges forbrug af kopier.
– De ser det som tilgængeligt. Og de ved, at det er lovligt for private at købe. Og derfor gør de det bare.
– Når man køber et kopiprodukt, så er man jo i princippet en hæler, udtaler Betina Schiønning, der sammenligner køb af en falsk trøje eller taske med at købe en stjålet cykel.
Kan ikke længere acceptere, at det er straffrit
Hos Dansk Erhverv ønsker man at indføre straf for privates køb af kopier – en straf, der lægger sig tæt op ad straffen for at købe stjålne varer.
– Nu er tilgængeligheden af de her produkter så stor, og det er åbenbart så fristende for folk, at vi ikke længere kan acceptere, at det er straffrit, konkluderer Betina Schiønning.
Hos en anden stor arbejds- og erhvervsorganisation, Dansk Industri, ser man positivt på udspillet.
– I Dansk Industri ser vi selvfølgelig gerne, at køb af kopivarer til privat brug bliver ulovligt. Det er med til at underminere danske virksomheder; underminere innovation og er med til at koste arbejdspladser, udtaler Malene Dall Sørensen, chefkonsulent i Dansk Industri.
Hos Dansk Erhverv mener man, at det danske system har spillet fallit i kampen mod den illegale handel med kopivarer.
– Det viser sig jo, at systemet spiller fallit i forhold til udelukkende at fokusere på straf til dem, der producerer.De er uden for dansk og europæisk jurisdiktion. Derfor giver det ikke længere giver nogen mening at holde de private ude af det her, forklarer Betina Schiønning.
Hvis det bliver ulovligt for private at købe kopivarer, kriminaliserer man jo en masse almindelige danskere - vil det så overhovedet være muligt for myndighederne at følge med?
– Altså, det er jo som alle andre regler. Du kan ikke straffe alle dem, der kører uden lys på cyklen. Men du kan gøre en indsats. Det første der skal til er jo en regel. Du kan jo ikke håndhæve uden en regel, svarer Betina Schiønning.
