Hvordan så det ud, da københavnerne kørte i hestesporvogne ned ad strøget, boede i slummen i Indre København eller stimlede sammen i Tivoli, året inden at dele af det blev bombet af nazisympatisører?
Det er eksempler på, hvad 600.000 personer seneste år har været inde at se på hjemmesiden Danmark på Film.
Danmark på Film, der havde 10 års jubilæum onsdag, har offentliggjort flere end 7000 historiske film og filmklip af Danmark og rigsfællesskabet gennem 125 år – hvordan vi har levet, hvad vi var optagede af, og hvordan Danmark så ud i gamle dage.
Reaktionerne på klippene er mange. Flere personer kommenterer, at de genkender gamle venner og familiemedlemmer, mens andre bliver nostalgiske over at se deres barndomsgade. Dog er der ét tydeligt mønster, når det kommer til fascinationen af de historiske klip, mener redaktør på Danmark på Film Lisbeth Richter Larsen.
Enkeltheden ved det, der var engang.
- Folk bider mærke i, at verden var mere simpel engang. Vi vidste ikke alt om klimatrusler, internationale konflikter og var ikke konstant forstyrrede af digitale indtryk. Når mange personer ser historiske film, er det fordi, enkeltheden har noget magi over sig, siger hun.
Her er seks udvalgte historiske klip af alt fra teselskab ved den kongelige familie til klip af den berømte kanonmand i Tivoli.
Med sporvogn gennem København
Vi starter dog lidt et andet sted.
Nemlig ved et af de ældste af de udvalgte klip, hvor en helt unik teknik ifølge Lisbeth Richter Larsen er taget i brug.
Videoen anslås at være fra 1906 og viser datidens København set gennem førerruden i en sporvogn. Fra Nørrebrogade over Dronning Louises Bro og videre til Rådhuspladsen.
- I den tid var kameraer tunge og stod på tre ben. At man så tidligt fandt på at placere det forrest i sporvognen viser kreativitet og giver en dynamisk optagelse, der var unik for tiden, siger Lisbeth Richter Larsen.
Hestesporvognen gennem Nørregade
I næste klip skal vi syv år frem i tiden. Året er 1913, og klippet viser en af de hestesporvogne, der var det eneste offentlige transportmiddel i København, inden den elektriske sporvogn blev etableret i 1897.
Klippet viser hestesporvognen "Hønen", der kørte sin sidste tur i København i 1915. Det kommer fra National Museets filmsamling og er sammen med det første klip blandt nogle af de ældste klip fra København, hvor kameraet blev taget i brug kort efter opfindelsen af kinematografen i 1895.
- Det er fascinerende, at man ikke er i tvivl om, at klippet er filmet på Strøget. Det er enormt genkendeligt, lyder det fra Lisbeth Richter Larsen.
Det pæne "Kongens København" og den beskidte slum i Indre By
Der er igennem tiden lavet en del film, der skildrer København som by. Det næste klip er et af de ældre i kategorien.
Klippet er fra 1940 og skiller sig ud ved at være i farve. Det viser det kontrastfyldte København med alt fra et rigt forretningsliv til de beskidte facader og baggårde med legende børn, der blev overladt til sig selv, når forældrene skulle på arbejde.
Kanonkongen i Tivoli
Nogle er måske af den overbevisning, at det, man ser i næste klip, kun foregik i fiktionens verden.
Sådan var reaktionen i hvert fald blandt kollegerne på Det Danske Filminstitut, da de så klippet for første gang.
Klippet er fra 1943, da Tivoli fyldte 100 år, og cirka 100.000 mennesker samledes for at få at se "Kanonmanden" i aktion.
- Tiden var særlig utryg, hvilket gjorde det til en stor attraktion at gå i Tivoli og få et helle fra Anden Verdenskrig, lyder det fra Lisbeth Richter Larsen.
Et år senere blev krigen dog også til at mærke i Tivoli, hvor nazisympatisører sneg sig ind og placerede brandbomber i blandt andet Koncertsalen, der ses i baggrunden af klippet. Skaderne var store, og Tivoli måtte holde lukket i 14 dage for at rydde op.
Elektrificeringen af Balleruplinjen – "Et hårdt arbejdsliv"
I efterkrigstiden buldrede byggeriet i København og forstæderne derudaf.
Byen blev større, transportmulighederne bedre, og befolkningen rykkede ud af byerne.
Et eksempel på det ses i næste klip, der viser anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949. Et hårdt fysisk arbejde, der bød på alt fra skinnelægning og køreledningsmontage til testkørsel.
Skinnerne var 30 meter lange og vejede 1350 kilo, mens svellerne vejede 95 kg og blev lagt med håndkraft.
- Et klip, der viser, hvor hårdt et arbejdsliv det har været at være med til at etablere byen, lyder det fra Lisbeth Richter Larsen.
Et helt unikt kig ind i de kongeliges dagligstue
Det sidste klip er fra 1955 og er det mest sete klip af de 7000 film og filmklip på Det Danske Filminstitut.
I en smuk hvid og guldmalet testue kommer Kong Frederik IX og Dronning Ingrid ind med deres tre døtre Prinsesse Margrethe, Prinsesse Benedikte og Prinsesse Anne Marie.
Og selvom det hele er iscenesat og arrangeret, var det et unikt kig ind i kongefamiliens liv dengang, fortæller Lisbeth Richter Larsen, og tilføjer;
- Det virker jo rigtig hyggeligt, og de tre prinsesser virker generte og lidt akavede, hvilket gør det en smule relaterbart.
Nostalgi og gamle bekendtskaber
Selvom hovedparten af de folk, der fylder i kommentarsporene på Danmark på Film's hjemmeside, har rundet de 40 år, er der lokalhistorier for alle danskere, mener Lisbeth Richter Larsen.
- Filmene viser vores velfærdssamfund, boligmasser og udviklingens historier, og det taler tydeligt til folk, at de kan se det i levende billeder, siger Lisbeth Richter Larsen.
Klippene har desuden ført til, at der er opstået samtaler mellem folk, der deler erindringer og møder hinanden. For nyligt blev to personer eksempelvis bekendte med, at de var i familie, da den ene person skrev, at manden i klippet var personens oldefar, hvortil den anden person svarede, at han i så fald måtte være hans granfætter.
- Det er i høj grad genkendelse af steder, hvor folk har holdt ferie, boet eller personer, de kender, der fører til fascination. Nostalgi over, at vi går i de samme parker, over de samme broer, og at København har set ud på nogen lunde samme måde meget længe, siger Lisbeth Richter Larsen.
