Det var både hårdtslående og rodet, da rapperen Tessa lørdag aften optrådte med sin hidtil største koncert i Royal Arena i København. Sådan lyder det i BT's anmeldelse af koncerten.
- Tessa var kommet for at vise, hvor skabet skal stå og strålede med et gennemført show, hvor det ene hårdtslående indslag afløste det andet, skriver BT.
Her får koncerten fem ud af seks stjerner.
Men Tessas optræden var også rørende, lyder det i anmeldelsen. Blandt andet da hun spillede sangen "Engletårer", som handler om, hvordan Tessa som ung blev udsat for overgreb.
Ekstra Bladet kalder derimod Tessas optræden for "febrilsk og hovedløs".
Her får koncerten kun to ud af seks stjerner.