På solskinsøen Bornholm er der rykket godt rundt på stolene i byrådet siden det seneste kommunalvalg.
To partier – Venstre og Bornholmerlisten – er blevet helt udraderet og er ikke længere at finde i byrådet, Det Konservative Folkeparti er gået fra tre til fem mandater, og helt uden at være på valgkortet kan Moderaterne nu bryste sig af at være repræsenteret i kommunalbestyrelsen.
Alt sammen uden at de bornholmske vælgere har haft noget at skulle have sagt.
Den nye sammensætning skyldes, at næsten hver tredje politiker i byrådet har skiftet parti i denne valgperiode. Og det er langtfra kun på Bornholm, hvor flere politikerne har fundet sig et nyt tilhørsforhold.
Mindst 305 politikere – tilsvarende omkring 8 procent af alle landets byrådsmedlemmer – repræsenterer i dag et andet parti i byrådet end det, de blev valgt ind for. I de forudgående to valgperioder var der tale om henholdsvis 155 og 173 byrådsmedlemmer.
Det viser en optælling, TV 2 har foretaget.
- Antallet er ualmindeligt højt, siger kommunalforsker Roger Buch, som mener, at forklaringen på stigningen kan findes på Christiansborgs bonede gulve.
Så mange byrødder har partierne mistet
Oversigt over, hvor mange af partiernes mandater, som er skiftet væk fra partiet – og hvor mange der er skiftet til partiet.
- Ufint
TV 2 har optalt, hvor mange mandater hvert parti har tabt og vundet gennem partiskift i perioden. Det vil sige, at der er mange flere individuelle partihop, fordi adskillige politikere har skiftet parti mere end én gang.
De fleste kandidater har forladt deres parti frivilligt, men flere er også blevet ekskluderet, hvilket optællingen ikke tager højde for.
Kun i fem kommuner er mandaterne til de forskellige partier stadig fordelt som efter valget i 2021.
Her er kommunerne med flest partihoppere
Andel byrådsmedlemmer, som siden valget i 2021 har skiftet parti. Hold musen over eller klik på kommunen for mere information.
De 305 politikere har samlet set fået knap 150.000 personlige stemmer fra vælgere, som altså ikke vidste, at politikeren senere ville repræsentere et andet part.
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen kalder det et "dilemma".
På den ene side er det nemlig vigtigt, at politikere ikke er tvunget til at blive i et parti, hvis partiet rykker sig politisk eller bryder helt sammen.
- Det er til gengæld skidt, fordi det kan føre til politikerlede, da nogle vælgere vil mene, at politikeren har brudt den ”kontrakt”, de blev valgt på, forklarer hun.
Og det er ikke blot mandater fra personlige stemmer, som i løbet af valgperioden har skiftet politisk tilhørsforhold. I over 90 tilfælde har et parti helt mistet sin indflydelse i en kommune, fordi en eller flere af partiets kandidater har set andre veje.
I så mange byråd mistede partiet alle sine mandater
I 47 kommuner mistede Nye Borgerlige helt sin indflydelse på grund af partiskift.
Det skete blandt andet for Venstre på Bornholm, da partiets to mandater besluttede at blive løsgængere. Og det skuffer Venstres lokale formand på Bornholm, Michael Hornshøj.
- Vælgerne ville have Venstre i byrådet, og nu er vi der ikke længere. Jeg synes, at det var ufint, men det er noget, vi må acceptere. Sådan er loven jo, siger han.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra de pågældende to tidligere Venstre-medlemmer, Søren Schow og Heidi Burgedahl. De er ikke vendt tilbage inden artiklens udgivelse.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige eroderede
Der er flere partier, som under valgperioden har blødt mange byrådsmedlemmer, viser optællingen.
Det gælder særligt Nye Borgerlige, som kollapsede og har skiftet formand ikke færre end fire gange – og i dag er helt uden folketingsmedlemmer.
Knap 90 procent af partiets 64 medlemmer er under valgperioden blevet løsgængere eller har skiftet parti, heraf mange til enten en lokalliste, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti.
Netop Dansk Folkeparti har da også haft gavn af Nye Borgerliges sammenbrud – DF oplevede nemlig ligeledes medlemsflugt ude i kommunerne.
Efter valget i 2021 havde DF 91 byrådsmedlemmer i kommunerne, men i dag er 40 af dem enten løsgænger eller i et andet parti.
Blandt de helt store stemmeslugere af disse politikere er René Christensen fra Guldborgsund. Han fik ved det seneste kommunalvalg 4563 personlige stemmer som en del af Dansk Folkeparti, men repræsenterer i dag Moderaterne.
- Jeg kunne ikke stå på mål for det landspolitiske mere, siger han og understreger, at han var glad for at være en del af Dansk Folkeparti.
Han afviser, at han gjorde det af taktiske årsager, mens Dansk Folkeparti havde det svært i meningsmålingerne. Men det, mener han, ikke nødvendigvis er tilfældet for alle sine kolleger.
- Alt for mange skifter parti af taktiske årsager, fordi det går dårligt. Det er til at kaste op over, og det kunne man jo blandt andet se ske for Dansk Folkeparti, hvor folk væltede ud i de dårlige tider. Nu vælter det ind, fordi de har gode meningsmålinger, siger han.
I Dansk Folkeparti skriver partisekretær Erik Bjørn Møller til TV 2, at tallene lyder "voldsomme", men at de ikke kommer bag på partiet.
- At de er så markante skyldes jo først og fremmest en turbulent periode i partiets historie, som for længst er overstået, skriver han og påpeger, at partiet også har taget imod en del byrådsmedlemmer fra andre partiet.
Borgmester ser "demokratisk problem"
Spørgsmålet er dog, hvorvidt de mange partiskift har nogen reel betydning for den politik, der bliver ført i kommunerne.
Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hører det til sjældenhederne, at partiskift tipper magtbalancen kommunalt. Der er dog enkelte tilfælde.
Eksempelvis i Kolding, hvor vælgerne gav de konservative tre mandater heriblandt til nuværende borgmester Knud Erik Langhoff. Men i dag er borgmesteren den eneste tilbage fra partiet, og i 2024 blev han sat helt uden for indflydelse på kommunens økonomi, da partier rundt om ham indgik et budgetforlig.
- Men i det store billede, når det kommer til budgetter og eksempelvis den skolepolitik, man fører, så tror jeg ikke, at det flytter det store, siger Roger Buch.
Det er borgmesteren i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), dog ikke helt enig i.
Her skiftede otte politikere – en fjerdedel af byrådet – parti: Fem socialdemokrater droppede partiet, og kommunen gik fra at have syv partier i byrådet til ti.
- Det gør en kæmpe forskel, når man forhandler budgetter. Det gør alt andet lige tingene mere kompliceret, og tit kommer der ondt blod, og nogle vil nødigt samarbejde med andre, når sådan noget sker, forklarer borgmesteren.
Han kalder de mange partiskift et "demokratisk problem".
- Jeg kender dusinvis eksempler på nogle, hvor jeg godt kunne forstå, at de skiftede. Men jeg kender endnu flere, hvor det forekom for let. Måske de ikke fik en specifik udvalgspost eller ikke fik ført noget bestemt politik igennem. Dér synes jeg, at vælgerne bliver snydt, siger han.
Et værn mod topstyring
Både Roger Buch og Helene Helboe Pedersen mener, at de mange partiskift kan hænge sammen med den politiske ustabilitet, der også har været på Christiansborg.
- Det flugter med den landspolitiske tendens til, at vi ser en stigning i partiskift over tid. Det tyder på, at der er mere ustabilitet i partisystemet i den forstand, at politikerne ligesom vælgerne i højere grad er villige til at skifte parti, siger Helene Helboe Pedersen, som tidligere har undersøgt fænomenet på landspolitisk niveau.
Begge eksperter peger på, at sammenbruddet af Nye Borgerlige og et presset Dansk Folkeparti har sat spor i det kommunalpolitiske landskab. Det samme gælder tilblivelsen af Moderaterne og Danmarksdemokraterne.
Roger Buch påpeger også, at nogle politikere i givet fald har set på de landspolitiske meningsmålinger, hvor blandt andre Venstre og de konservative har oplevet større dyk. Netop de to partier har mistet omkring en tiendedel deres oprindelige byrådsmedlemmer.
Kommuneforskeren mener dog samtidig, at de, som er forarget over partiskift, glemmer de fordele, som reglerne indbefatter.
For det første er muligheden partiskift et "værn mod topstyring", forklarer han. Partierne ved nemlig, at politikere vil "tage deres gode tøj og gå", hvis de rykker sig for meget ideologisk og politisk. For det andet skaber det ifølge kommunalforskeren "politisk dynamik" ved at skabe nye partier og udvikle dansk politik.
- Det synes jeg, at man fuldstændig overser i debatten, siger han.
Samtidig viser tidligere analyser, at afhoppere fra partierne ofte bliver straffet af vælgerne ved det følgende valg. Efter kommunalvalget i 2013 blev kun 28 procent af de genopstillede afhoppere valgt ind igen. For de partitro var det 60 procent.
- Jeg er helt bevidst om, at jeg nok får færre stemmer, erkender det tidligere DF-medlem René Christensen.
