Fiskefrikadeller af mærket Bådsmand, som sælges i Netto tilbagekaldes, da der er risiko for Listeria monocytogenes i produktet.
Det oplyser producenten Tenax Sild A/S i en pressemeddelelse.
Fiksefrikadellerne er solgt i Netto i hele landet, og forbrugere, der har købt produktet, opfordres til ikke at spise det og returnere det til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.
Listeria kan medføre alvorlig sygdom, især hos gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar. Symptomer kan blandt andet være feber, hovedpine, muskelømhed og mave-tarmproblemer. Gravide kan være særligt udsatte, da infektionen kan skade fosteret.