Indviklede regler har lagt solcelleprojekter død i flere kommuner.
Men efter regeringens finanslovsforslag forventer Kommunernes Landsforening nu, at kommuner kan opføre langt flere solceller på tagene af de bygninger, de ejer.
Det siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg.
- Samlet set er det her en enorm bureaukratisk lettelse. Jeg tror, at det kommer til helt konkret at betyde, at vi får langt flere solceller op på de kommunale tage, siger han.
På nuværende tidspunkt er det et krav, at kommuner skal oprette et særskilt selskab, hvis de selv vil opsætte og drifte solceller.
Det har i praksis forhindret flere kommuner i at opføre solceller på bygningers tage – det kan være idrætshaller, skoler og andre store byggerier, der har tagflader til rådighed.
Med regeringens forslag til næste års finanslov vil det krav blive sløjfet.
Moderaternes kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, sagde på fredagens præsentation af finanslovsforslaget, at man vil fjerne det "benspænd".
- Vores ambition er, at kommunerne, som de er flest, bruger de store tagarealer, de har til at opstille solceller, lød det.
Kommunerne er Danmarks største ejer af bygninger. Der er tale om et stort potentiale for mere grøn energi, hvis tagfladerne på kommunernes bygninger kan blive taget i brug.
Ingeniørforeningen IDA har beregnet, at det er muligt at opsætte op mod 10 gigawatt kapacitet på store tage. I dag har Danmark en samlet kapacitet på 4,2 gigawatt.
