En opsigtsvækkende tvangsfjernelse af et nyfødt barn har fået folk til at gå på gaden i både Grønland, Danmark og endda Nordirland de seneste dage.
Demonstrationerne drejer sig om en sag fra Høje-Taastrup Kommune, som efter brugen af en forkert undersøgelse har anbragt den 18-årige Ivana Nikoline Brønlunds datter.
- Jeg har valgt at holde min mælkeproduktion i gang.
- Det er hårdt og udmattende, men jeg gør det jo i bedste omsorg, fordi jeg tænker på hende og at få hende tilbage, fortæller Ivana Nikoline Brønlund.
Den 18-årige kvinde forsøger nu at få datteren Aviaja-Luuna, som blev fjernet en time efter fødslen, tilbage i sin varetægt.
Tvangsfjernelsen skete, efter Høje Taastrup Kommune fejlagtigt havde lavet en såkaldt FKU – en psykologisk undersøgelse af børn og forældre – på hende.
Ivana Nikoline Brønlund, der bor med sin mor og bror i Hedehusene, er nemlig grønlænder. Og siden 1. maj, hvor en ny lov trådte i kraft, har landets kommuner ikke måttet udføre en FKU på familier med grønlandsk baggrund.
Forkert undersøgelse
I stedet skal en kommune kontakte Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som har en enhed med speciale i grønlandsk kultur og sprog.
Kort efter FKU'en fik Ivana Nikoline Brønlund at vide, at hendes barn skulle fjernes ved fødslen. Undersøgelsen var en del af grundlaget for, at datteren skulle anbringes uden for hjemmet, så snart barnet var født, viser dokumenterne i sagen.
Ivana Nikoline Brønlund gav ikke samtykke til anbringelsen, og derfor havnede beslutningen ved kommunens børne- og ungeudvalg, som under en måned før fødslen besluttede, at barnet skulle anbringes.
- Jeg var fuldstændig i chok. Jeg begyndte at græde og var mundlam, fortæller hun.
Vurderet ude af stand til at yde omsorg
TV 2 har set den psykologiske forældrekompetenceundersøgelse og afgørelsen fra Høje Taastrup Kommune.
Kommunen begrunder anbringelsen med, at der er en "åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af barnet".
Kommunens børne- og ungeudvalg refererer i deres afgørelse til FKU'en, som ifølge den nye lov altså ikke skulle være lavet.
Heri beskrives der, at hun mangler forudsætningerne til at give et "empatisk og mentaliserende samspil".
Derudover har udvalget vurderet, at hun ikke kunne nå at udvikle de tilstrækkelige grundlæggende forældrekompetencer for at have et barn.
I sin vurdering lægger kommunen især vægt på traumer fra Ivana Nikoline Brønlunds barndom.
De traumer skyldes overgreb begået mod hende af hendes adoptivfar. Overgreb, som han i dag sidder fængslet for.
Mangler forudsætninger
Ivana Nikoline Brønlund er ikke enig i kommunens vurdering. Hun mener, at hun, sammen med sin mor, er i stand til at yde omsorg for datteren.
Ivana Nikoline Brønlund fortæller, at hun har lov til at se sin datter to timer hver anden uge, og at det skal overværes, da hun ikke må være alene med barnet.
Hun har ikke været sammen med barnets far i den tid, hun har vidst, hun var gravid.
Det var efter eget udsagn Ivana Nikoline Brønlund selv, der opsøgte kommunen i januar og bad om hjælp til sit kommende barn.
- Jeg har en hård bagage med mig, og jeg vidste, at kommunen ville være inde over, siger hun.
Adspurgt om afgørelsen kan være den rigtige, selvom kommunen har lavet en fejl, svarer Ivana Nikoline Brønlund, at hun mener, det er forkert, hun skulle være uegnet som mor.
- Jeg er ikke min fortid. Jeg er min nutid.
- Når man finder ud af, at man skal være forælder, gør man alt for at blive den bedste version af en selv. Og det har jeg også gjort, siger hun.
Minister bekymret
Tiden op til fødslen beskriver Ivana Nikoline Brønlund som sit "livs største mareridt".
Hun håbede, at datteren ville blive inde i maven så længe som muligt, så hun kunne blive sammen med hende.
- Kommunen tog al min glæde i min graviditet i den sidste periode. Jeg havde virkelig ikke lyst til at føde, siger hun om tiden efter afgørelsen.
Til TV 2 siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at hun er "bekymret for de oplysninger, der er kommet frem i pressen". Ivana Nikoline Brønlunds historie er blandt andet tidligere blevet bragt af det grønlandske medie Sermitsiaq.
- Loven er klar: hvis en kommune overvejer at anbringe et barn fra en familie med grønlandsk baggrund og/eller overvejer at få lavet en psykologisk undersøgelse med brug af standardiserede psykologiske test, har kommunen siden 1. maj 2025 skullet anvende den særlige enhed i stedet for at bruge disse test, siger ministeren.
Kommune: Et vilkår, at forældre ikke er enige
Høje Taastrup Kommune oplyser til TV 2, at man ikke vil gå i detaljer med den konkrete sag, da det er en personsag, og kommunen derfor er underlagt tavshedspligt.
Anya Krogh Manghezi, børn- og ungedirektør i Høje-Taastrup Kommune, siger dog:
- Når børn efter en lovbestemt proces anbringes uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, er det et vilkår, at forældrene ikke er enige – at de ikke anerkender grundlaget og beslutningen.
- Det er blandt andet derfor, at sagerne tit bliver meget vanskelige for alle involverede. Som kommune er vores første og største prioritet i den slags ulykkelige sager at tage vare på barnets sikkerhed og tryghed.
Kommunen svarer desuden, at den er i gang med at udarbejde en redegørelse til social- og boligministeren, og at det i redegørelsen vil fremgå, at kommunen på baggrund af sagen og den rejste kritik har set nærmere på sin sagsbehandling.
De understreger, at de allerede har erkendt over for Ivana Nikoline Brønlund, at de burde have taget kontakt til VISO efter lovændringen 1. maj.
- Vi er nu i tæt dialog med VISO og andre myndigheder, for vi har kun interesse i, at familiens retskrav er overholdt, og at man finder den bedst tænkelige løsning for familien, lyder det.
