At Brøndby IF nu har uddelt livstidskarantæne til den person, som forsøgte at afmontere 26-årige Mille Mastrups livsvigtige iltslange, glæder hende.
- Jeg synes det er godt, de viser, at de ikke accepterer, at sådan noget sker på et stadion, uanset hvem man holder med. Der skal være plads til alle, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Hun fortæller, at klubben ringede til hende og fortalte om karantænen, inden de skrev det ud på deres hjemmeside.
Selvom den konkrete person nu ikke længere kan sætte sine ben på Brøndby stadion, så er Mille Mastrup stadig ikke helt klar til selv at vende tilbage til lægterne.
- Lige nu vil jeg ikke have lyst til at komme derude, men hvis de hen ad vejen kan sørge for, at jeg kan sidde trygt og sikkert, kan det godt være jeg vender tilbage.