Røg stiger tirsdag formiddag op ved Frederikssund. Den kan ses i et stort område.
Sjællandske Nyheder har været i kontakt med Nordsjællands Politi, som bekræfter, at der har været en brand. Branden opstod i et værksted, oplyser politiet.
- Vi fik en anmeldelse klokken 08.51 om brand på Strandvangen. Brandfolk arbejder på stedet, men røgen er allerede aftaget og dæmpet. Der er ingen meldinger om personskade, fortæller Nordsjællands Politis kommunikationsafdeling til Sjællandske Nyheder.
Som følge af branden er der lige nu afspærret ude på Strandvangen.