Når 21-årige Sidse Engsbro går til eksamen, dulmer hun altid nerverne med en lille hvid pille.
Det har hun gjort, siden hun for fire år siden dumpede sin første køreprøve inden for de første fem minutter.
Hænderne rystede så voldsomt, at hun knap kunne holde på rattet, og med nervøs fod trykkede hun speederen så hårdt i bund, at køreprøven hurtigt var overstået.
Kampen for at bestå køreprøven blev Sidse Engsbros første møde med betablokkere.
Lige nu går skoleelever og studerende landet over til afsluttende eksaminer. For rigtig mange er prøverne lig med nervøsitetssved og bankende hjerter.
Der findes ikke nogle nyere tal på, hvor mange studerende der bruger betablokkere til at dulme eksamensangsten. Men gennem årene har det været belyst, at udskrivningen af betablokkere er steget i eksamensperioderne.
Det er piller, som oftest bruges mod forhøjet brodtryk og hjerte- og kredsløbssygdomme, og som blandt andet hæmmer virkningen af adrenalin i kroppen.
21-årige Sidse Engsbro læser i dag til sygeplejerske på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, og for hende er pillerne blevet en fast del af rutinen op til eksaminer.
- De giver mig en fysisk ro og en følelse af sikkerhed, fordi jeg ved, at jeg ikke pludselig panikker, siger hun.
Kunne ikke holde nerverne væk
Sidse Engsbro lider ellers ikke af angst. Men når hun skal præstere foran andre, stikker nerverne af.
Hun husker tydeligt den sidste eksamen, hun var til på gymnasiet, før betablokkerne kom ind i hendes liv.
Efter en urolig nattesøvn nåede hun kun lige ind i lokalet, før hele hendes krop vibrerede, så hun knap nok kunne holde sit talepapir i hånden.
Hendes øjne flakkede. Hun kunne ikke finde de ord, hun ledte efter. Og da lærer og censor bad hende redegøre for, hvad hun havde lært i løbet af undervisningen i 2.g, kunne hun ingenting huske.
- Jeg har meget høje forventninger til mig selv. 02 er bare ikke godt nok til mig, siger 21-årige Sidse Engsbro.
Det er dét pres, hun føler, at betablokkerne har lettet.
Kørelærer anbefalede piller
Så da hun året efter gik til sine afsluttende eksaminer i 3.g, var det med en helt anden ro.
Hendes hænder lå relativt stille på bordet foran hende.
Og hun kunne tænke klart, mens hun skulle analysere en tale i oldtidskundskab, som ellers langt fra var hendes yndlingsfag.
Det var hendes kørelærer, der anbefalede hende at prøve de beroligende piller, da hun skulle op til sin anden køreprøve, fortæller Sidse Engsbro, der fik ordineret pillerne hos sin læge.
Kan blive glidebane
Og Sidse Engsbro er højst sandsynligt ikke alene, når hun griber ud efter medicinen betablokkere for at håndtere sin eksamensangst.
Det fortæller Sanne Kjær, der er psykolog og leder i Studenterådgivningen.
Studenterrådgivningen får i øjeblikket flere gange dagligt henvendelser fra studerende, der oplever angst for deres eksaminer, og det vil ikke komme bag på Sanne Kjær, hvis flere også søger mod såkaldte study drugs.
- Der er meget på spil, fordi mange kobler det at bestå eksaminer til at have kæmpestor betydning for fremtiden, eller om man kan få sit drømmejob, fortæller Sanne Kjær.
Hun frygter, at brugen af study drugs kan påvirke selvtilliden, og at man ikke lærer at håndtere ubehagelige situationer uden brug af pillerne.
- Min bekymring går på, at de studerende ikke får faglig tillid til sig selv, fordi de tænker, at når det så går godt, så skyldes det study drugsne, siger hun.
Mere sårbare
I dag får omkring 3500 unge mellem 18 og 24 år hvert år udskrevet betablokkere, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Blandt andet mod migræne, forhøjet blodtryk og hjertesvigt. Hvor mange der skyldes eksamensangst, fremgår ikke.
Men ifølge en tidligere analyse fra Sundhedsdatastyrelsen steg salget af betablokkere i eksamensperioderne maj og juni i perioden 2017 til 2019. Det har ikke været muligt for Sundhedsdatastyrelsen at trække lignende tal for i år.
Emil Loldrup Fosbøl, der er professor og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, undersøgte tilbage i 2016 gymnasieelevers brug af betablokkere og kom frem til, at omkring 0,5 procent af alle studerende hvert år fik en recept på pillerne.
Hans tidligere undersøgelse viste, at de studerende, som fik udskrevet recept på betablokkere generelt, var mere sårbare end studerende, der ikke fik dem. De havde dobbelt så stor risiko for senere at få medicin mod depression eller andre psykiske lidelser og højere risiko for at forsøge selvmord.
Derfor håber Emil Loldrup Fosbøl, at læger, som udskriver recepter på lægemidlerne til eksamen, også vil spørge ind til, hvad der ellers fylder i de studerendes liv.
- For hvis man først har rakt ud efter betablokkere, så kan det godt være, at man også vil række ud efter medicin, næste gang noget er svært, siger han.
Vil ikke have, at det bliver en glidebane
Siden Sidse Engsbro med rolige hænder bestod sin køreprøve, har hun taget en pille, hver gang hun skulle til eksamen. Og hun kommer også til at bruge pillerne, når hun om lidt skal til eksamen på sit sygeplejerskestudie.
- Måske er det også placebo, men jeg synes, de virker rigtig godt. Og jeg går ikke ud fra, at min læge ville give mig dem, hvis de er farlige, siger hun.
Hun har lovet sig selv, at hun kun må tage pillerne, når hun skal til eksamen. Så det ikke pludselig bliver en glidebane, hvor hun også tager en pille inden et vigtigt møde, eller inden hun skal møde en masse nye mennesker.
Hun indrømmer, at hun sagtens kunne have gjort mere for at lære at håndtere nerverne uden medicin.
- Men hvis jeg har hovedpine, tager jeg jo også en hovedpinepille. Jeg mediterer jo ikke min hovedpine væk, siger Sidse Engsbro.
Hun mener ikke, at betablokkerne afholder hende fra at lære selv at tackle pressede situationer.
Faktisk tværtimod.
- Pillerne får ro på min krop, så jeg kun skal koncentrere mig om mine tanker, siger hun.
Derfor holder hun sig heller ikke tilbage med at anbefale pillerne, når snakken om betablokkerne går på studiet.
