Copenhell er stadig en musikfestival, hvor der er fokus på sikkerhed og god stemning, og det vil festivalen arbejde for at efterleve næste år.
Det udtaler festivalchef Jeppe Nissen i et skriftligt svar til Ritzau, efter at en mand lørdag afgik ved døden som følge af en voldsepisode begået på Copenhell fredag.
En 64-årig mand afgik lørdag ved døden efter en voldsepisode ved indgangen til festivalen, der blev afholdt på Refshaleøen i København.