Tirsdag morgen klokken 10:50 blev Midt- og Vestsjællands Politi tilkaldt til et voldeligt overfald på en 41-årig mand i Nygade i Roskilde.
Den 41-årige var blevet slået med en jernstang under et skænderi i en lejlighed på stedet. Blot en halv time senere lykkedes det Midt- og Vestsjællands Politi at anholde en 31-årig mand i området. Manden er nu sigtet for vold, og det vil onsdag morgen blive afgjort, om den 31-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.