I supermarkedet lige ved Kaspar Astrup Schröders kontor er der seks scan-selv-kasser.
Kun en kasse er betjent af et ægte menneske.
Det er altid den, han vælger.
Selv når køen bugter sig ned langs hylderne, og scan-selv-kasserne er den hurtigste løsning, holder han ved.
- Så kan man måske lige hjælpe den gamle dame foran en, eller sige 'hej' til en, man ikke har mødt før, forklarer filminstruktøren fra Good Company Pictures.
For de små møder i hverdagen er vigtige for ham. At vi ser hinanden, anerkender andre.
Han har også prøvet at initiere en dybere samtale med en taxachauffør. Det blev akavet. Men det var forsøget værd, mener han.
Han har i det hele taget ændret mange vaner, siden han lavede sin dokumentarfilm om ensomhed i Japan med titlen 'Dear Tomorrow'.
Filmen handler om svær ensomhed i storbyen Tokyo, hvor han følger to personer med gode jobs, bolig, bil, men som ikke har nogen at dele det med.
- Ved at lave den her film har jeg helt klart fået en øjenåbner for, hvor vigtigt socialt samvær er. Jeg prøver at hive mine børn væk fra de her skærme og lave ting, hvor vi også kan kede os, forklarer Kaspar Astrup Schröder og uddyber:
- Man behøver ikke at tale om dybe ting, men bare det at kigge et andet menneske i øjnene, det får jeg enormt meget mere ud af, efter jeg har lavet den her film.
TV 2 Kosmopol har mødt Kaspar Astrup Schröder i forbindelse med programmet "Alle alene i verden", der handler om, hvor nemt det er at begå sig i en digital verden uden at tale med hinanden, og hvad det betyder for os og vores samfund.
Den kan du streame her hos os eller på TV2 Play.
Et liv uden øjenkontakt
Kaspar Astrup Schröder har rejst meget i Japan og oplevet, hvordan folk er ensomme, selvom de lever tæt op af hinanden. I og omkring Tokyo bor der 38 millioner mennesker, men mange lever alene og i ensomhed.
- Ingen snakker sammen. I togene er der altid skilte, hvor der står, at du ikke må snakke i telefon eller være højlydt. Som jo egentlig burde være et sted, hvor du kunne være meget social, siger Kaspar Astrup Schröder.
Han peger på de mange teknologiske - og på papiret smarte - løsninger på alt i vores hverdag. Løsninger som de er førende i i Japan. Af den slags, der gør tingene nemme og gnidningsfrie, men som også fjerner os fra hinanden.
- Man kan gå ud at handle uden at have kontakt til nogen, du har dit Mit-Id, du behøver ikke at gå ned på kommunen mere. Du kan ligesom klare alt selv og faktisk have en velfungerende, perfekt hverdag, men du behøver ikke at have menneskelig kontakt, forklarer han.
Alt skal være effektivt og hurtigt. Han synes bare, at vi skal sætte tempoet ned og løfte blikket. I Japan har de oprettet et ministerium for ensomhed for at få nedbragt antallet af ensomme. Men vi bør gøre noget, før vi når dertil herhjemme, synes han.
Han har i hvert fald selv flyttet fokus.
- Det her med, at det ikke altid er det effektive, der er det bedste. At det digitale ikke altid er det bedste, men at man lige stopper op. Jeg er blevet rigtig god til at kede mig og ikke hele tiden være effektiv og et skridt videre. Men også være til stede i nuet.
