Man skal holde tungen lige i munden, hvis man skal forstå parkeringsreglerne i Køge centrum.
Det viser resultaterne fra en ny spørgeskemaundersøgelse, som Køge Kommune i dag præsenterer på et borgermøde.
Det skriver DR.dk.
Næsten 10.000 borgere har deltaget i undersøgelsen, hvor cirka 40 procent svarer, at de nuværende parkeringsregler enten er "svære at forstå" eller "meget svære at forstå".
Borgerne i Køge skal blandt andet kunne finde rundt i seks forskellige apps for at købe en parkeringsbillet, og i hvilket tidsrum en billet kræves er svær at afkode.
I Køge Byråd er der bred enighed om, at noget skal gøres, så det bliver nemmere at parkere.