Murbrokker, en blotlagt facade, glasskår fra smadrede og sprængte vinduer samt fronten på en af de københavnske s-busser var synet, der mødte Christoffer Søe, da han sammen med sin bror trådte ind på sin kaffebar Nordhavn Coffee på Georg Brandes Plads, der søndag tidligt morgen blev påkørt af en bus.
- Den er kørt direkte ind i vores salgsvindue. Alt er ødelagt. Det er fuldstændig forfærdeligt. Der er intet tilbage andet end murbrokker. Det her kan være rimelig fatalt for en lille kaffebar som vores, da vi er afhængige af dag-til-dag salg, siger Christoffer Søe.
Han tør slet ikke tænke på, hvis ulykken var sket i caféens åbningstid:
- Så havde vi haft vores ansatte og besøgende stående. Det havde været fuldstændig hjerteskærende og slet ikke til at bære. Men jeg er lettet over, at ingen i bussen er kommet alvorligt til skade, siger Christoffer Søe, som blev vækket af utallige opkald fra myndighedspersoner.
Det er endnu uvist, hvad der førte til, at bussen kørte frontalt ind i salgsvinduet på den lille kaffebar. Christoffer Søe er heller ikke informeret om, hvornår kaffebaren bliver frigivet af myndighederne, der er ved at afstive bygningen, så den ikke kollapser, når bussen fjernes.
- Det var ikke det, vi havde regnet med, at vi skulle bruge efterårsferien på. Jeg håber, at vi kan åbne vores forretning hurtigst muligt, da vi ikke har råd til ikke at have en åben forretning, siger ha