Ahmed Samsams tidligere kildefører Jesper Kristensen er blevet tildelt Thomas Gerstenbergs Fondens (TGF-Fonden) Retssikkerhedspris 2025.
Det skriver Frederik Waage, bestyrelsesformand for TGF-Fonden, på det sociale medie LinkedIn.
- Som kildefører for Ahmed Samsam valgte Jesper Kristensen at sige fra over for systemet - dette på trods af de store omkostninger, der var forbundet med at følge sin samvittighed, lyder det fra bestyrelsesformanden.
For nylig vandt Ahmed Samsam en sag mod PET og FE. Her besluttede højesteret at PET og FE skal anerkende, at de samarbejdede med Ahmed Samsam i forbindelse med hans rejser til Syrien i 2013 og 2014.