En ny sundhedsbølge er skyllet ind over hovedstadsområdet.
Fænomenet hedder longevity og går ud på at sikre så mange sunde år som muligt i sin levetid.
Herhjemme er det især tv-personligheden Emil Thorup, der er fortaler for sundhedstendensen. I 2023 omlagde han sin livsstil markant, og det har ifølge ham selv gjort, at han har kunnet reducere sin biologiske alder til 35 år, selvom han er 42.
Ifølge livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg er den nye sundhedsbølge et udtryk for, at vi er blevet "fuldstændig besatte af at optimere".
- Den her type sundhed er kæmpestort lige nu. Men det sjove er, at hvis man kigger på elementerne i longevity, så er det bare god, gammeldags snusfornuft omkring, hvordan man holder sig sund. Der er ikke noget nyt i det. Og det er måske også derfor, at det er så populært - fordi det er genkendeligt for os, siger han.
Det kan være svært at finde rundt i de mange sundhedsråd, og derfor har vi sat os for at undersøge, hvordan vi ifølge forskningen og myndighederne kan forlænge vores gode leveår og dermed følge en longevity-livsstil.
Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor i integrativ medicin, og hun var med til at indføre de oprindelige KRAM-faktorer som formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed tilbage i 00'erne, som er faktorer, der har stor betydning for vores sundhed. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Siden da har hun tilføjet fire S'er - Søvn, Stress, Sociale relationer og Stoffer - på baggrund af et amerikansk studie i 2023. Det amerikanske studie viste ifølge professoren, at de otte vaner øger sandsynligheden for at leve 24 år længere.
Her kan du læse mere om de otte vaner:
Kost
Forskning viser, at det ikke er den enkelte fødevare, der i sig selv gør dig sund, men at det derimod handler om mængden og sammensætningen af kosten.
Men ifølge et nyt, stort studie fra The University of Sydney kan en plantebaseret kost være en vigtig faktor for et længere og sundere liv.
Studiet viste, at befolkningen i de lande, der primært spiser vegetarisk, lever længere.
Herhjemme er kostrådene senest opdateret i 2023, hvor der kom et større fokus på et højt indtag af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn og et mindre forbrug af rødt kød og fjerkræ.
De officielle kostråd lyder således:
-
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
-
Spis flere grøntsager og frugter
-
Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
-
Spis mad med fuldkorn
-
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
-
Spis mindre af det søde, salte og fede
-
Sluk tørsten i vand
Alkohol, rygning og stoffer
Sundhedsstyrelsen understreger, at intet alkohol er risikofrit for helbredet og råder til højst at drikke ti genstande om ugen, hvis du er over 18 år, og højst fire genstande på samme dag.
Rygning - og alle andre former for tobaksbrug - er skadelige for din sundhed, vurderer WHO. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du ikke bruger nogen former for tobaks- eller nikotinprodukter, medmindre der er tale om godkendt rygestopmedicin i forbindelse med et rygestop.
Ifølge Sundhedsstyrelsen dør rygere i gennemsnit otte-ti år for tidligt og kan forvente 10,5 leveår med langvarig sygdom inden da.
Brug af euforiserende stoffer er ulovligt, og det kan ifølge Sundhedsstyrelsen have store personlige, helbredsmæssige og sociale konsekvenser for den enkelte. Mænd, der dør af stofmisbrug, mister cirka 28 års levetid, mens kvinder i gennemsnit mister cirka 20 år.
Motion
Det anbefales, at voksne bevæger sig mindst en halv time om dagen på en måde, så man bliver i hvert fald en smule forpustet. Og så anbefales det at lave aktiviteter, der styrker musklerne mindst to gange om ugen, og begrænse tiden, man sidder stille i.
Tilbage i foråret viste et studie fra en større befolkningsundersøgelse, at det er konditionstræning, der har den bedste effekt, hvis man går efter at have et langt liv og et sundt hjerte.
Det viste sig nemlig, at personer med en høj kondition har ti procent lavere risiko for både tidlig død og hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, som har høj muskelstyrke.
- Men vi skal huske, at man også kan overtræne og få pulsen op alt for ofte, og så går den sunde effekt af. Det er vigtigt, at man husker at restituere, og for den almindelige dansker vil 2,5 times løb eller anden konditionstræning om ugen være nok, helst fordelt ud over to-tre gange, siger Peter Schnohr, hjertelæge og førsteforfatter på studiet, til alt.dk.
Han understreger desuden, at styrketræning også er vigtigt for sundheden.
Søvn
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne får mellem syv og ni timers søvn. Der kan dog være nogen, som har brug for mindre søvn, og andre, der har brug for mere.
Sund søvn er karakteriseret ved, at man selv er tilfreds med både længden og kvaliteten af sin søvn og generelt føler sig udhvilet og velfungerende mentalt og fysisk i dagstimerne.
Hvis man vil forbedre sin søvn, skal man tænke over at have meget forskel på dag og nat, mener søvnforsker på Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum.
Alle dagens aktiviteter skal helst ske mellem klokken otte om morgenen og klokken otte om aftenen, og fra klokken otte om aftenen til otte om morgenen skal man skrue ned og tage det helt stille og roligt. Så kan hjernen mærke forskel på dag og nat, forklarer hun til DR.
Stress
Der er ikke noget farligt i at være stresset i en kortere periode. Men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom såsom hjerte-karlidelser og depression.
Og så viser en ny undersøgelse af forskere fra Osaka University i Japan, at kortisol, bedre kendt som stresshormonet, højst sandsynligt bidrager til aldring af vores krop. Det tyder derfor på, at kronisk stress er med til at fremskynde aldring på et biokemisk plan.
Hvis du føler dig stresset, råder overlæge og ekspert inden for stress Bo Netterstrøm til, at du taler med nogen om det, prioriterer dine forpligtelser, bruger tid på noget, du kan lide, holder dig i form og søger professionel hjælp, hvis det bliver ved. Det siger han til TV 2.
Sociale relationer
Ifølge Rikke Lund, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er manglende social kontakt en dræber.
- De seneste 35 års videnskabelige litteratur både nationalt og internationalt viser, at høj grad af ensomhed og svage sociale relationer er associeret med både højere sygelighed, dødelighed, lavere funktionsniveauer fysisk og kognitivt delvist medieret gennem forskelle i sundhedsadfærd og dermed også bidragende til en befolknings middellevetid, skrev hun i en kronik i Berlingske i 2023.
Husk derfor at holde kontakten til de venner og familie, du har, og søg nye relationer, hvis du føler dig ensom.
