For mange er et nyt skoleår lig med glæde og forventning, men det gælder ikke alle.
Når Sheryll Dufke mandag sender sin søn Eddie Cornelius Dufke i skole for første gang, er det med ondt i maven.
Seksårige Eddie Dufke har infantil autisme og har de seneste to år været vant til fast pædagogisk støtte 15 timer om ugen i børnehaven. Men hjælpen følger ikke med på den folkeskole i Helsingør, hvor han nu skal gå.
- Jeg er virkelig bekymret for, hvordan det kommer til at gå. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig, hvis én lærer både skal tage sig af ham og alle de andre børn, siger Sheryll Dufke til TV 2.
Selv har Eddie Dufke blandede følelser omkring at skulle starte i skole.
- Jeg glæder mig til at skulle lege fangeleg med de andre børn, men jeg bliver også trist i maven, når jeg tænker på det, siger han.
Og Eddie Dufke er langt fra det eneste barn, der står i denne situation.
Alle børn skal inkluderes
De seneste år har flere af landets kommuner arbejdet på at inkludere flere børn i den almene folkeskole og skære ned for antallet af børn på specialskoler.
Helsingør Kommune, hvor familien Dufke bor, har et mål om, at alle børn, uanset diagnoser, udfordringer eller handicap – som udgangspunkt – skal starte i folkeskolen. Det samme gælder blandt andet i Randers Kommune og Odder Kommune.
Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College og har særligt kendskab til inklusion, mener, at kommunernes ambition i princippet er den rigtige.
Han fortæller, at det ressourcemæssigt er krævende at have elever på specialskole, fordi det er dyrt, og samtidig er det bedst for børn med særlige behov at være i en almen folkeskole, såfremt de trives. Ifølge ham viser forskning, at børnene på sigt klarer sig bedre end på en specialskole.
Alligevel er Andreas Rasch-Christensen bekymret:
- Problemet er, at folkeskolerne ikke er rustet til at inkludere alle, og det kan få enorme konsekvenser for børnene både med og uden specielle behov, hvis inklusionen mislykkedes.
River sig selv og siger høje lyde
Sheryll Dufke er da heller ikke imod, at hendes søn skal gå i en almindelig folkeskole, tværtimod. Men hun frygter, hvad der vil ske med sønnen, når hans støtte forsvinder.
Hun fortæller, at Eddie Dufke på grund af sin autisme har problemer med at koncentrere sig og være i sociale fælleskaber i længere tid. I børnehaven har han kunnet trække sig og få hjælp af en voksen, når det blev for meget for ham.
Familien har allerede fået en forsmag på konsekvenserne, for de seneste måneder har sønnen været i såkaldt 'før-skole', som er et overgangstilbud fra børnehave til skole.
- Han har haft en virkelig hård start og har givet udtryk for, at der ikke er nogen voksne, der passer på ham, fordi hans støtteperson er væk. Det gør ondt at høre som mor, fortæller Sheryll Dufke.
Når Eddie Dufke får det svært, kan han blandt andet finde på at slå sit hoved ind i væggen, rive sig selv eller sige høje lyde.
"Giver ingen mening," siger ekspert
Hos Andreas Rasch-Christensen begynder "alle advarselslamper at blinke", når han hører, at et barn, der har haft fast støtte i børnehaven, nu skal klare sig uden.
- Det giver ingen mening. Hvis barnet har haft brug for 15 timers støtte om ugen i børnehaven for at kunne klare sig, så forsvinder det behov jo ikke, fordi barnet starter i skole. Tværtimod.
Forskningschefen tilføjer, at vi i dag ved utroligt meget om, hvad eksempelvis børn med infantil autisme har brug for for at kunne inkluderes i folkeskolen. Det gælder blandt andet et ensartet lydniveau, motorisk undervisning og muligheden for at trække sig til et særskilt rum.
TV 2 har set dokumentation for, at Sheryll Dufke har efterspurgt støttetimer til sønnen, men fået svar tilbage, at det ikke er muligt. I stedet vil der være "ressourcer og indsatser om hele årgangen", oplyser skolen. De ressourcer tæller to pædagoger til en årgang på knap 60 elever.
I et skriftligt svar fra Helsingør Kommune lyder det, at kommunen "ikke umiddelbart" er bekendt med Sheryll Dufkes bekymring", men at:
- Vi arbejder på, at alle børn kan finde ro og glæde på deres lokale folkeskole. Det betyder blandt andet, at skolerne prioriterer kompetenceløft hos medarbejderne, flere medarbejdere omkring klasserne og opgradering af de fysiske rammer.
Fejlslået inklusion
Det er ikke første gang, at inklusion er på dagsordenen. I 2012 blev der sat et landspolitisk mål om, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skulle modtage almindelig undervisning. Det betød, at mange børn blev rykket fra specialområdet til den almene folkeskole.
- Det gik slet, slet ikke som ønsket, og det endte jo med, at flere af børnene blev rykket tilbage igen, siger Andreas Rasch-Christensen.
De seneste ti år er antallet af elever i specialtilbud vokset, og det samme er udgifterne til området. De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2024 viser, at 7 procent af alle elever modtager undervisning i et specialtilbud. De 7 procent bruger 27 procent af det samlede skolebudget.
Nu vil landets kommuner så igen forsøge at lave om på den balance.
I Randers Kommune skal der eksempelvis spares 18,5 millioner kroner på specialtilbud årligt. Samtidig vil kommunen afsætte penge til at investere i indskolingen, så der kan være to lærere i skoleklasserne.
Håber på gode oplevelser
Andreas Rasch-Christensen er "lettere optimistisk" omkring, at det vil gå bedre med inklusionen denne gang.
- Vi er langt klogere i forhold til, hvad der skal til for at lykkes, men det kræver virkelig også, at vi er villige til at investere i skolerne. For det bliver dyrt, siger han.
Hos familien Dufke er der også håb at ane:
- Jeg håber, skolen laver en plan for de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed, og så håber jeg, at min søn får en masse gode oplevelser. Men jeg frygter desværre, at han bliver helt skræmt væk og ikke vil i skole igen, hvis ikke han får mere støtte, end der er lagt på til nu, siger Sheryll Dufke.
Støttetimer er dyre. Man er vel også nødt til at spare et sted?
- Jo, men jeg synes, det er et forkert sted at spare, fordi det her kommer til at gå ud over så mange børn. Og hvis børnene ikke fungerer, kan vi andre heller ikke passe vores arbejde og få dagligdagen til at hænge sammen. Det er ødelæggende på så mange planer.
