Nu kan badegæster langt om længe igen tage en dukkert ved havbadet i Skovshoved.
To års arbejde med at reparere spildevandsledningen under Skovshoved Havn er nemlig slut, og prøver viser, at badevandskvaliteten er, som den skal være, oplyser Gentofte Kommune.
- Dog vil noget af anlægget være spærret lidt endnu, mens dykkere arbejder med at reetablere havnesiden og kajakpolo-anlægget, lyder det.
Kommunen forventer, at syddelen af kajakpolo-anlægget er klar til badegæster allerede i denne weekend, mens resten af bassinet kommer til at være spærret resten af sommeren over af sikkerhedshensyn.