Der er fuld fart på fodboldspillet på Københavns mange kunstgræsbaner – og i disse måneder arbejdes der mindst lige så hårdt på at udskifte dem.
Som mange andre kommuner er Københavns nemlig i gang med en større omlægning af samtlige kunstgræsbaner i byen.
Årsagen er de små, sorte gummigranulater, der i årevis har været brugt som fyld i banerne, men som nu er på vej ud.
I 2023 vedtog EU-parlamentet et forbud mod brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner.
Derfor skal alle kunstgræsbaner i Danmark - og faktisk hele EU - med de små, sorte kugler udskiftes inden udgangen af 2031.
45 kunstgræsbaner graves op i København
I København arbejdet er allerede godt i gang.
Forvaltningen tog i denne uge hul på arbejdet med at grave de første kunstgræsbaner op og erstatte belægningen.
Og det er et omstændigt arbejde, forklarer Lars Becher, som er serviceområdechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
– Vi har, hvad der svarer til 45 11-mandsbaner i København. Dem kan vi ikke bare skifte på én gang. Det tager tid, og det tager rigtig mange år. Så derfor er vi allerede gået i gang nu, siger Lars Becher.
Indtil videre er arbejdet gået i gang ved kunstgræsbaner i Nørrebroparken, Ryparken og på Sundby Stadion, hvor banen skal stå klar 1. august, når fodboldklubben B.93 tager imod Hillerød i 1. division.
"Godt man endelig gør det"
Det er for at mindske spredning af mikroplast naturen og beskytte miljøet, at banerne skal udskiftes.
De små kugler ender nemlig ofte i naturen rundt om banerne, fordi fodboldspillere får det i tøjet og tager det med ud fra anlæggene.
Den gummigranulat, som indtil videre er blevet anvendt i kunstgræsbaner, er lavet af gamle bildæk og udskiller derfor mikroplast, forklarer Ole Damsgaard, som er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København.
– De spreder sig til vores natur, til vores grundvand og til havet. Man har jo kunnet konstatere i lang tid, at stort set alle organismer, der lever i havet, indeholder mikroplast i deres organer, siger han.
Det var derfor på tide, at man regulerede kunstgræsbanerne, mener han.
– Jeg synes, det er rigtig godt, at man endelig gør det. Det er jo et problem, man har været opmærksom på i mere end ti år, men man har været meget længe om at træffe den beslutning, siger han.
I stedet for gummigranulat skal der i stedet anvendes de naturlige elementer sand og kork til de nye kunstgræsbaner.
God respons på nye baner
Når der i de senere år er blevet etableret kunstgræsbaner i København, har det været med de kommende EU-krav for øje.
Og det er til stor glæde for nogle af de fodboldspillere, som allerede har taget dem i brug.
– Jeg synes, det er en meget fed kvalitet. Vi tager tit herop og skyder, fordi man får lidt en følelse af en våd plæne. Det er meget fedt, når bolden studser over sandet. Det gør det virkelig fedt at komme op og skyde.
Sådan lyder meldingen fra Jesper Brink Jensen, som TV 2 Kosmopol møder på en af de nyanlagte kunstgræsbaner.
Hvad tænker du om, at der også er en miljømæssig fordel i at skifte banerne ud?
– Jeg synes, det er dejligt, at man tænker over det, og vi spiller på noget, der giver mening for miljøet, siger han.
Det er planen, at der skal udskiftes fire til seks baner om året frem mod 2032.
