John Mogensen, cheflivredder i Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, ønsker at få opsat kameraer på en række steder ved nogle af de strande, hvor der er størst risiko for blandt andet understrøm og hestehuller.
Det fortæller han til sn.dk.
Han ønsker blandt andet at opsætte kameraer ved strande i Hundested og Liseleje, hvor der kan forekomme understrøm.
- Jeg tror på, at kameraer og kunstig intelligens kan være en stor hjælp til at udpege farlige situationer, hvis det bruges rigtigt, siger John Mogensen til sn.dk.
Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste er netop i gang med et tre-årigt AI-projekt, som skal forbedre sikkerheden på strandene.