Den Blå Planet er blandt de ti bedste akvarier i verden.
I hvert fald ifølge det amerikanske medie Forbes, der fremhæver det danske akvarie, der holder til i Tårnby, på en top ti-liste. På listen fremhæves også Georgia Aquarium i Atlanta og SEA Aquarium i Singapore.
I omtalen af Den Blå Planet lægger Forbes vægt på muligheden for at opleve dyr som hammerhajer, havoddere og arapaimaer.
Udpegningen vækker ikke overraskende glæde og stolthed hos direktør for Den blå Planet, Jon Diderichsen. I en pressemeddelelse beskriver han blandt andet, at han håber, omtalen får en turismemæssig betydning.
- At blive nævnt i Forbes blandt verdens bedste akvarier betyder selvfølgelig også meget i forhold til turisterne – især i sommermånederne, hvor 75 % af vores gæster kommer fra udlandet, siger han.