Det skal være slut med at servere turbokyllinger på plejehjem, i daginstitutioner og andre offentlige kantiner i Helsingør Kommune.
Det skriver Anima i en pressemeddelelse.
Helsingør bliver dermed den 14. kommune i Region Hovedstaden der fjerner turbokyllinger fra menuen.
- Turbokyllinger er nogle af de dyr, der har det allerværst. Derfor er det vigtigt, når en kommune som Helsingør, der er en af Danmarks største, tager ansvar”, udtaler Joh Vinding, direktør i Anima, og fortsætter:
- Når borgerne spiser i kommunens institutioner, skal de have tillid til, at maden ikke stammer fra dyr, der har haft det så dårligt, at de fleste ikke engang kan gå normalt.