Den danske bilforhandler og racerkører Jens Winther er afgået ved døden i en alder af 85 år.
Det oplyser Dansk Automobil Sports Union på sin hjemmeside.
Jens Winther, der boede i Roskilde, fik allerede smag for hurtige biler og skarpe sving, da han som 13-årig begyndte at køre ræs i en grusgrav lidt uden for Roskilde.
I 1983 blev han den første dansker til at deltage i det legendariske racerløb Le Mans. Han har kørt løbet fire gange men udgik de tre af dem. I 1986 blev det til en ellevte plads i C2 klassen.