Den 61-årige mand, der i går blev anholdt i forbindelse med et drab i Brønshøj, fremstilles i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg klokken 10.15.
Manden er sigtet for at have skudt og dræbt en 47-årig kvinde på åben gade i går, mandag. Manden er desuden også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Ifølge Københavns Politi vil der blive begæret lukkede døre under grundslovsforhøret.