Det kom bag på Laura Jørgensen, da hun midt under en træning fik en kommentar.
Den kom pludseligt fra en af drengene på volleyballhold, som hun var træner for:
- Hvorfor skal jeg lytte til dig, Laura? Du bestemmer jo ikke over mig.
Hun var i fuld gang med træningen af et drengehold i volleyballklubben RS Rødovre Volley, som hun havde gjort så mange gange før, så i første omgang slog hun det hen.
Men da træningen var ovre, tænkte hun nærmere over den.
For det var ikke første gang, Laura Jørgensen havde fået kommentarer fra drengene på holdet om, at de ikke ville lytte til hende.
Andre gange har hun fået kommentarer som “hvorfor har vi ikke en mand som træner?”, “vi gider ikke have dig, fordi du er kvinde” og “hvornår får vi ham her igen?”.
Og Laura Jørgensen er overbevist om, at den manglende respekt og spydige kommentarer netop skyldes, at hun er kvinde.
- Jeg har før været den eneste kvindelige træner, hvor jeg har oplevet det, men ikke på denne her skarpe måde, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.
Derfor har hun skrevet et debatindlæg i Politiken, fordi hun mener, at det bør ændres.
Ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) og en ekspert er den manglende anerkendelse og repræsentation af kvindelige trænere et generelt problem.
Mindre respekt
20-årige Laura Jørgensen har været volleyballtræner i omkring seks år.
Hun har trænet mange børne- og ungdomshold, hvor hun kun har haft gode oplevelser – også drengehold.
Men det er især inden for de seneste år, hun er blevet mødt af et nedladende sprog, lyder det.
- Der er bare sket en forandring, siger hun.
Ifølge Laura Jørgensen oplever hun en mindre motivation og entusiasme fra drengeholdet, når hun træner dem i modsætning til de mandlige trænere.
Hun har af og til været nødt til at få andre trænere i klubben til at tage en træning for hende, hvis hun ikke havde mulighed for at træne holdet.
Og dér blev det særligt tydeligt for hende, at nogle af drengene på holdet havde mindre respekt for hende.
- Så er de kommet hen og har sagt: “Ej, det har bare været den perfekte træning med ham her,” forklarer Laura Jørgensen.
I dag har hun fået nok og vil ikke længere træne drenge.
Hun holder sig til at træne pigehold, fordi hun kan mærke, at de gerne vil have hende som træner, men hun ville ønske, at det var anderledes.
Få kvindelige forbilleder
DBU genkender Laura Jørgensens oplevelser.
Det fortæller Simone Guldbrand, der er projektleder hos DBU.
- Jeg kan sagtens genkende Lauras kommentarer og lignende fra andre trænere, ledere og dommere, siger hun.
Langt de fleste kvinder bliver godt behandlet, men indimellem bliver man mødt med underkendende og oftest utilsigtede kommentarer.
Særligt kvinder mellem 20 og 29 år, som træner ungdomshold, oplever udfordringer på grund af deres køn, lyder det fra Simone Guldbrand i 'Go' morgen Danmark'.
Og i en undersøgelse om diversitet i dansk fodbold mener 71 procent af kvinderne, at det er nemmere at være mand end kvinde i dansk fodbold. Undersøgelsen er gennemført af Verian for DBU i 2024 med 10.945 respondenter.
Ifølge Simone Guldbrand er det problematisk, fordi oplevelserne sætter sig hos kvinderne.
- Man internaliserer en forståelse af sig selv om, at man skal bevise sig selv mere og måske begynder at tvivle lidt på sine egne evne og overvejer, om det er værd at bruge sin tid på, siger hun.
Hvordan kan vi være sikre på, at det handler om køn?
- Det er jo, at kommentarerne tit er relateret til kønnet og måske også noget kulturelt forankret i vores forståelse af kønnet, lyder svaret fra Simone Guldbrand.
Christian Groes, der er ph.d., forfatter og foredragsholder om diversitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat og Laura Jørgensens oplevelser.
Han vurderer, at det især er vores opvækst og idéer om en leder, der kan være årsager til den manglende respekt.
- Det er jo sådan, at mange mennesker tænker som regel på en mand, hvis de lukker øjnene og bliver bedt om at tænke på en leder, siger han.
Og det gælder også for sporten og trænere, hvor der er få eller ligefrem ingen kvindelige forbilleder i trænergerningen, lyder det.
- Når folk tænker på de store trænerstjerner, så er det jo mænd, folk snakker om, siger Christian Groes.
Og hvis det skal ændres, så er det vigtigt med oplysning og fokus på det, fordi det gør en forskel, vurderer han.
- Det betyder, at dem, der skal vælge trænerne, måske tænker lidt bredere. Det behøver ikke være en mand, lyder det.
En karrierevej som kvinde
Hos DBU er de lige nu i gang med et projekt, der skal få flere kvinder til at tage en træneruddannelse.
Med projektet håber Simone Guldbrand også at skabe forbilleder og vise, at det er en karrierevej – også som kvinde.
- Ambitionen må jo være at skabe ligeværd og lige muligheder for drømme, siger Simone Guldbrand.
Laura Jørgensen er enig i, at der er brug for nye tiltag.
Og det er også sat i gang inden for volleyball, fortæller hun.
- Vi prøver at få kvinder i ledelsesroller som trænere og dommere, da der mangler rigtig mange. Det er lidt et kulturchok, man får, siger Laura Jørgensen.
Hun har selv for nylig været med i projektet ‘We Lead Volleyball Together’, som skal styrke unge kvinders ledelsesevner, og det har hun været glad for.
