En bus har fredag morgen ramt seks biler, da den kom kørende ned ad Øster Farimagsgade i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til TV 2.
Manden, der anmeldte uheldet, sad inde i en af de ramte biler og kunne ikke komme ud.
Politiet ankom kort efter til stedet, og de indespærrede bilister er nu kommet ud, mens trafikken kører normalt igen.
Politiet har testet buschaufføren for hans alkoholpromille. Testen viste ikke påvirkning af alkohol.